Gaza er på randen af sammenbrud

I fem dage fik Hatem Shurrab næsten ikke lukket et øje. Rundt om hans hus i Gaza By lød konstante brag og spredte skudsalver. Samtidig var strømmen gået de fleste nætter, så huset var mørklagt. Hakem Shurrab og hans familie var skrækslagne. »Vi turde ikke gå hen til vinduet og kigge ud, så jeg vidste ikke, hvor tæt på skyderierne foregik. Det var meget stressende«, fortæller han. Hakem Shurrab er universitetsstuderende og freelancejournalist. Han er palæstinenser og bor i Gazaområdet, hvor interne kampe mellem palæstinensiske grupper kombineret med luftangreb fra Israel har forværret den i forvejen vanskelige situation i det besatte område. I godt to uger har militante medlemmer af Hamas affyret missiler mod beboede områder i Israel. Og i godt to uger har Israel sat hårdt mod hårdt og udført luftangreb mod de palæstinensiske områder som svar mod de mere end 280 missiler, militante palæstinensere har sendt af sted. 2 israelere og mere end 60 palæstinensere er blevet dræbt under de seneste ugers kampe. Ligner borgerkrig
Fredag 1. juni skød og dræbte israelske tropper to børn i det nordlige Gaza. Børnene var 13 år gamle og blev skudt, fordi israelske soldater mente, at de krøb mistænkeligt hen mod et hegn. »Det har været som helvede her i Gaza de sidste par uger. Folk på gaden er bange. Min søsters små børn er begyndt at fare sammen, hver gang de hører et fly. De kan kende forskel på lyden fra kampfly og almindelige fly«, fortæller Hatem Shurrab. Torsdag var han uden for sit hus for første gang i tre dage. Der var stadig kampe i gaderne, og Israel udførte igen luftangreb. Men der var mere fredeligt – fredeligt nok til at købe mad. Fra sit hus i Gaza By beskriver Hatem Shurrab et Gaza, som er på randen af sammenbrud. I længere tid har de to konkurrerende palæstinensiske grupper Hamas og Fatah udkæmpet noget, der ligner en borgerkrig. Og som om det hele ikke var slemt nok, begyndte kampene mod Israel for snart tre uger siden. Hatem Shurrab lever nu i et område, hvor folk bliver dræbt hver eneste dag. »Tidligere vidste man, hvem der var fjenden. Det ved vi ikke længere. Nu angriber palæstinensere også hinanden, og det er en katastrofe«, siger han. Folkevalgte smides i fængsel I januar 2006 fik den islamiske gruppe Hamas, som Israel og Vesten definerer som en terrorgruppe, absolut flertal i det palæstinensiske parlament. Men i dag sidder mere end halvdelen af Hamas’ parlamentsmedlemmer i israelske fængsler. I snart et år har 40 parlamentsmedlemmer fra Hamas siddet i israelske fængsler. Og Israel fortsætter strategien med at anholde folkevalgte Hamasmedlemmer. 23. maj 2007 anholdt israelske sikkerhedsstyrker 33 palæstinensiske politikere, heriblandt uddannelsesministeren, tre parlamentsmedlemmer og tre borgmestre. Peter Seeberg, lektor og centerleder ved Center for Mellemøststudier, mener ikke, at Danmark kan forsvare, at folkevalgte Hamasmedlemmer bliver anholdt. »Det er en uheldig praksis. Men fra Danmarks side følger man med fra sidelinjen og forsøger at lægge et pres på Israel«, siger han. Seeberg afviser dog, at den stiltiende accept fra Danmark og resten af EU hænger sammen med, at Hamas er en organisation, som optræder på EU’s terrorliste. Situationen i Gaza er nu så anarkistisk, at de færreste internationale journalister tør opholde sig i området. Konsekvensen er, at omverdenen ikke ser, hvor slemt det står til i Gaza. Derved udebliver ’CNN-effekten’, hvor mediebevågenhed tvinger politikere til at handle. Mere end en forringelse BBC-journalisten Allan Johnston, som blev kidnappet 12. marts, har snart været væk i 12 uger. Fredag 1. juni dukkede en video op på internettet, som viste, at han trods alt er i live. På klippet ser man en skaldet og tynd Allan Johnston iført en rød trøje. »Jeg bliver behandlet godt«, siger han med grødet stemme og fortsætter med en tre minutter lang tale, hvor han forsvarer palæstinensernes sag og blandt andet siger, at »briterne konstant forsøger at erobre muslimsk land«. Johnstons fangenskab er blevet symbol på den alvorlige situation i Gaza, som også blev understreget, da Sammenslutningen af Udenlandske Korrespondenter i Israel for nylig udtalte, at der er en »øjeblikkelig og meget reel fare« for at blive kidnappet. Samtidig forværres den humanitære situation. Allerede i marts advarede Karen Koning Abuzayd, leder af UNWRA, som er ansvarlig for FN’s humanitære indsats i de palæstinensiske områder, mod den humanitære situation. »Det sidste år har vist en uforudset social, politisk og økonomisk forringelse i de palæstinensiske områder. ’Forringelse’ er ikke engang det rette ord. For mig er ’et forfærdeligt frit fald’ en mere præcis beskrivelse«, sagde hun. Siden er det kun blevet værre. Flere og flere lever i fattigdom FN offentliggjorde 28. maj en rapport, hvor der sættes en tyk streg under, at udviklingen kun går i den forkerte retning i de besatte områder. »Flere personer lever i fattigdom, dyb fattigdom og i fare for fødevaremangel, end nogensinde før i de besatte områder«, konkluderer FN i rapporten. Allerværst står det til i Gaza, hvor tre ud af fire husstande ifølge FN lever i fattigdom. Hatem Shurrab oplever daglig den stigende fattigdom. Han fortæller, at han kender mange mennesker, som har svært ved at finde penge til mad. »Folk har ingen penge, og Gaza er som et fængsel. Samtidig er der mange våben. Det går galt, når man blander det med frustrationerne«, siger han. Spørgsmålet er, hvad Danmark og den vestlige verden kan stille op. I sidste uge mødtes den såkaldte Mellemøstkvartet – USA, FN, EU og Rusland, som traditionelt har været talerør for fred i Mellemøsten – for at diskutere den tilspidsede situation. Kvartetten rådede Israel til at være tilbageholdende og opfordrede den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, til »at gøre alting for at genoprette lov og orden« og sørge for løsladelse af BBC-journalisten Allan Johnston. Udtalelsen fra Mellemøstkvartetten fik torsdag Egyptens udenrigsminister til at rette et voldsomt angreb mod kvartettens integritet. »Ministeriet er overrasket over kvartettens manglende fordømmelse af Israels kidnapning af det palæstinensiske parlament«, sagde den egyptiske minister i en udtalelse, hvor han yderligere sagde, at der er rejst tvivl om »kvartettens rolle som en neutral part«. Og det er netop det, som gør det så svært for Danmark og EU at reagere i den nuværende situation. For hvordan undgår man at tage stilling til fordel for den ene eller anden part i konflikten? Peter Seeberg, lektor og centerleder ved Center for Mellemøststudier, kalder den nuværende situation for »en forbandet tilspidset situation« og mener, at krisen »giver grå hår i hovedet rundt omkring i hele EU«. »Den danske og europæiske politik i forhold til Israel og Palæstina er en balanceret politik. Derfor kan man ikke bare gå ind og fordømme israelernes angreb. Selv om det er en meget hårdhændet fremfærd fra Israel, er der ingen tvivl om, at det er svar på voldsomme raketangreb fra Palæstina«, siger han og fortsætter: »Man kunne godt forestille sig en generel fordømmelse af handlingerne fra begge sider. Alle – Danmark, EU og resten af verden – følger med i den nuværende situation. Men det er næppe muligt at intervenere, så anspændt som situationen er«. Ond cirkel
De sidste par dage er kampene mellem Israel og Hamas fortsat, dog med færre angreb hver dag. På længere sigt kan det have alvorlige konsekvenser, hvis der ikke kommer en løsning på den akutte situation i Gaza. I forvejen er terrorsympatisører trådt ind i parlamentet, da Hamas blev det største parti ved sidste valg. »Der er ingen tvivl om, at der især i Gaza, men også på Vestbredden, skabes en radikaliseringsproces. Social elendighed og konstante angreb giver det optimale vækstgrundlag for religiøs radikalisering. Det skaber anarki og en ond cirkel, som det desværre ikke er til at se en løsning på«, siger Peter Seeberg. Men der er brug for, at den onde cirkel brydes. Gidseltagninger er blevet en del af hverdagen, som man har set det i Irak. Samtidig bliver civile, dommere, embedsmænd og politikere daglig skudt ned i de interne palæstinensiske kampe. Gennem BBC-journalisten Allan Johnstons tale fra fangenskabet bliver en del af den fortvivlede situation formidlet til Vesten. På torsdag mødes palæstinensiske og israelske ledere for første gang, siden kampene brød ud. I et interview med den egyptiske avis Al-Ahram sagde Hamaslederen Moussa Abu Marzouk, at gruppen muligvis er interesseret i en etårig fredsaftale med Israel. Den israelske ministerpræsident Ehud Olmert afviste søndag forslaget og sagde, at Israel vil fortsætte med at angribe palæstinensiske terrorister. Fra sit hjem i Gaza By håber Hatem Shurrab inderligt, at der snart findes en løsning. Han tør ikke gå på arbejde, og han frygter hver dag for sine små niecer. »Før havde folk det skidt her i Gaza. Vi troede, vi havde oplevet det værste. Men siden Hamas blev valgt til regering, er det blevet meget værre«, siger han.