Dagen efter at udenrigsminister Per Stig Møller (K) i Tel Aviv forklarede den israelske udenrigsminister, Silvan Shalom, at Israel ikke kan trække sig ud af Gaza uden at overdrage sikkerhedskontrollen til nogen, siger Irlands udenrigsminister, Brian Cowen, på hele EU's vegne til Shalom, at en eventuel israelsk tilbagetrækning fra Gaza bør ske i samarbejde med det palæstinensiske selvstyre. Kræver kontrol med bosættere Europa vil gerne være sikker på, at en israelsk tilbagetrækning fra Gaza ikke er i modstrid med den såkaldte køreplan, som både EU, USA, Rusland og FN har vedtaget, og som skulle danne basis for genoptagelse af forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre om permanent fred. Begge parter har i princippet tilsluttet sig køreplanen, uden at det er blevet til meget mere. Desuden kræver EU klarhed for, at de 10.000 israelske bosættere, der flyttes ud af Gaza, ikke bliver flyttet til bosættelser på Vestbredden. Krav til 'ensidig' tilbagetrækning De fem europæiske krav er et svar på den plan om at rømme Gazastriben, som den israelske ministerpræsident Ariel Sharon offentliggjorde for et par uger siden. Sharon har endnu ikke fremlagt nogen definition af, hvad »at Israel vil trække sig ensidigt ud af Gaza« betyder. Forskellige modeller bliver forhandlet med USA. »Vi vil nødigt se en terroristtræningslejr ved siden af Israel«, sagde Per Stig Møller torsdag i Tel Aviv. Og det er det centrale spørgsmål, hvis Israel trækker sit militær ud og overlader den indhegnede landstribe til omkring halvanden millioner palæstinensere. Israel har bedt Egypten om at tage ansvar Det forlyder, at Israel i den forløbne uge skal have bedt Egypten om at tage et overordnet sikkerhedsansvar for Gaza efter en israelsk tilbagetrækning. Israel er formelt nødt til at høre Egyptens holdning til en israelsk tilbagetrækning fra Gaza, idet Israel ifølge sin fredsaftale med Egypten har ansvar for grænsen mellem Gaza og Egypten. Frygten i Israel såvel som i USA, Europa og Egypten og i det palæstinensiske selvstyre i Ramallah er, at de militante islamiske organisationer Hamas og Islamisk Jihad, der nyder stor popularitet i Gaza, vil overtage kontrollen fra de dårligt fungerende palæstinensiske sikkerhedsstyrker. Sikkerhedschef: Arafat-klike blokerer Selvstyrets tidligere sikkerhedschef, Mohammed Dahlan, siger til Reuters, at en fasttømret elite omkring Arafat i Fatahbevægelsen konstant har blokeret forsøg på at gennemføre demokratiske reformer og valg internt i bevægelsen, som dens yngre medlemmer ønsker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























