Premierminister Shinzo Abe har udpeget sin nationale sikkerhedsrådgiver Yuriko Koike til ny forsvarsminister.
Yuriko Koike bliver dermed den første kvindelige forsvarsminister. Hendes forgænger, Fumio Kyuma, forlod posten efter udtalelser om, at atombomberne over Nagasaki og Hiroshima var en nødvendighed for at afslutte Anden Verdenskrig.




























