Da Carlos Slim var dreng, lærte hans far ham at holde nøje regnskab med sine lommepenge: indtægter for sig, udgifter for sig. Hvis der var fejl i regnskabet, blev der trukket i lommepengene. Et halvt århundrede senere kan man konstatere, at oplæringen kunne betale sig: Lille Carlos er blevet den nye Bill Gates. Carlos regnes nu for den rigeste mand i verden med en personlig formue på 63 milliarder dollar (347 milliarder kroner) – næsten 4 milliarder dollar mere end Microsofts grundlægger og omtrent det samme som Bulgariens bruttonationalprodukt. Hans rigdom er baseret på et enormt telekommunikationsimperium, der breder sig over hele Latinamerika og har over 100 millioner kunder. Ejer også restauranter og musikbutikker Men han ejer mere end blot nogle telefonselskaber. Selv hvis mexicanerne aldrig ringer fra en af Slims telefoner, aldrig logger sig på internettet med et af hans selskaber som udbyder og aldrig sender sms-beskeder fra en Slimmobil, så er de med stor sandsynlighed alligevel kunder hos ham.
De køber ind i hans stormagasiner og supermarkeder, køber cd’er i en af hans musikbutikker, spiser på hans restauranter og ryger hans cigaretter. Og hvis de får brug for kontanter, kan de passende stikke hævekortet i en af de automater, som drives af Slims bank, Inbursa. Slim har selskaber, der beskæftiger sig med infrastruktur og bygger veje, renseanlæg og offshore boreplatforme. Overhalede Buffet sidste år Slim har bevæget sig op i rigmændenes superliga i rasende fart. Sidste år overhalede han den amerikanske investor Warren Buffet og lagde sig på andenpladsen, efter Bill Gates, på magasinet Forbes’ liste over verdens rigeste personer. Nu er værdien af hans telefonselskaber steget voldsomt, og dermed har han overhalet Bill Gates, fortæller det mexicanske website Sentido Común. Begyndte med ejendomsinvestering Carlos Slim, en solidt bygget 67-årig herre, kaldes Ingeniøren af sine medarbejdere. Selv giver han sin far – Julián Slim Haddad Aglamaza, en kristen libanesisk indvandrer, der slog sig ned i Mexico i 1902 – æren for at have grundlagt den enorme formue. Julián åbnede en butik ved navn Orientens Stjerne i 1911. Lille Carlos hjalp med at ekspedere i butikken, der blev en stor succes, og Julián brugte overskuddet til at investere i ejendomme. Carlos fulgte i sin fars fodspor. I 1980’erne var Mexico kastet ud i en dyb gældskrise, og efter flere devalueringer trak investorerne sig ud. Carlos Slim, derimod, opkøbte virksomheder, blandt andet et reservedelsfirma og en populær restaurantkæde, med penge, som han havde arvet, og gjorde dem til effektive og rentable selskaber. »De var billige«, siger han, når han skal forklare sin forretningsstrategi. Men Slim markerede sig ikke for alvor i Mexicos forretningsliv før i 1990, da han sikrede sig aktiemajoriteten i det nationale telefonselskab – Telmex – under en privatiseringsrunde. De højeste takster i verden Han investerede i virksomheden, men udnyttede også Telmex’ dominans på markedet til at indføre nogle af de højeste takster i verden. Kunderne havde ikke andet valg end at betale eller at lade være med at tale i telefon. Gennem en række retssager forhindrede han konkurrenter i at etablere sig. 17 år efter privatiseringen sidder Telmex på 90 procent af al fastnettelefoni og de fleste internetforbindelser. Slim kastede sig også over mobilmarkedet, først i Mexico, hvor hans selskab Telcel kontrollerer 70 procent af markedet for mobiltelefoni. Siden spredte han sine interesser til resten af kontinentet med America Movil, hvis aktiepris stiger så hurtigt, at det menes at øge Slims personlige formue med 2,7 millioner dollar, knap 15 millioner kroner, i timen. I modsætning til flere andre svimlende rige mexicanske familier, hvis prangende slotte og festglade børn fylder sladderbladene, er hverken Slim, hans tre sønner eller hans svigersøn kendt for at skeje ud. Oversættelse: Tonny Pedersen
