250 husstande er blevet evakueret fra universitetsbyen Oxford i England, efter at området natten mellem tirsdag og onsdag blev ramt af nye oversvømmelser, oplyser tv-stationen BBC.
Bifloder til Themsen gik endnu engang over deres bredder, og beboerne i Oxford er nu evakueret til et nærliggende fodboldstadion eller hos familie og venner.




























