Belgien er verdens bedste land, når det kommer til at brygge øl og lave chokolade.
Men det er ikke sikkert, at det får lov til at fortsætte. Tre måneder efter valget i juni, er belgierne stadig uden premierminister og uden en regering. Politisk splittelse Allerede kort efter valgresultatet var blevet offentliggjort, blev det spået, at regeringsdannelsen ville tage omkring tre måneder. For de politiske partier, der skal enes om sammensætningen, er ekstremt forskellige. De er delt op i vallonske og flamske partier, som ønsker at trække landet i hver sin retning. Efter kun to måneder brød regeringsforhandlingerne imellem de to kristeligt demokratiske og to liberale partier sammen. Selv om der var enighed om at holde sammen på landet, er medierne nu begyndt at prikke til muligheden for en opsplitning. For den politiske hårdknude har pustet til flamlændernes separatist-trang. Forsidestof I sidste uge var forsiden på den franskesprogede avis Liberation derfor ’Hvad nu hvis Belgien bliver delt...’ Imens hev andre medier undersøgelser frem. En viste, at 40 procent af flamlænderne vil have landet opdelt, mens kun 8 procent af vallonerne vil det samme. Historien er ikke ny. For Belgien har gennem mange årtier været en sær størrelse, sat sammen af meget forskellige folkeslag. Og tidligere har det taget op til seks måneder at få sammensat en ny regering. Hvornår de politiske partier enes om, hvem der skal være landets premierminister og hvem der skal sidde i ministerstolene, er stadig ikke til at sige. I stedet er en midlertidig regering blevet sat i arbejde. Og landets midlertidige premierminister har tidligere sagt, at belgierne ikke har noget til fælles ud over landsholdet i fodbold, nogle øl og kongehuset. Som i øvrigt kritiseres af flamlænderne for at tale for meget fransk. Bruxelles som bindemiddel Belgierne er derfor begyndt at kigge langt efter det gamle Tjekkoslovakiet, skriver Reuters Bureau. Fordi det for 15 år siden blev splittet til de to selvstændige stater Slovakiet og Tjekkiet. Og det på fredelig vis. Hvilket er en mulighed især det nationalistiske flamske parti Vlaams Belang ser potentiale i. Men ud over de mange økonomiske spørgsmål en opdeling vil skabe, vil belgierne også skulle finde en løsning på, hvad der skal ske med Bruxelles. For selv om området ligger i Flandern, der er den flamsktalende region, taler 80 procent af byens beboere fransk.
