EU jubler over frigivne sygeplejersker

Fem glade sygeplejesker og en læge med familie og venner foran det franske præsidentfly, der fragtede dem hjem til Sofia efter otte år i Libysk fængsel.
Fem glade sygeplejesker og en læge med familie og venner foran det franske præsidentfly, der fragtede dem hjem til Sofia efter otte år i Libysk fængsel.
Lyt til artiklen

»Dette er en lettelsens og glædens dag«. EU-kommissionens formand José Manuel Barroso havde det store smil på, da han i formiddag kommenterede frigivelsen af de dødsdømte lægepersonale fra Bulgarien. »Denne happy ending viser europæisk solidaritet, når den er bedst. Det er kulminationen på en lang proces mellem kommissionen og vores europæiske partner. Vi gav aldrig op med at finde en løsning«, siger Barroso. Fru Sarkozy hjalp til Blandt problemknuserne var den franske præsidentfrue Cecilia Sarkozy, der sammen med EU’s udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner, rejste til Libyen for at få de otte lægearbejdere frigivet. »EU-kommissionen og Frankrig har arbejdet tæt sammen. Jeg er meget taknemmelig for samarbejdet med Sarkozy og Frankrig«, siger Barroso. Også emiren i Qatar har spillet en rolle i frigivelsen og har fungeret som mellemmand i forhandlinger, fortæller EU-kommissionens formand. Ingen løsesum Der har den seneste uge været forlydender om, at flere EU-lande ifølge en uofficiel aftale ville eftergive gæld til Libyen, mod at de otte bulgarere blev frigivet. Men den franske præsident Nicolas Sarkozy afviser, at EU har betalt løsesum til den libyske præsident Muammar Gaddafi. »Jeg kan bekræfte, at hverken Europa eller Frankrig har betalt nogen form for bidrag til Libyen«, siger Sarkozy i dag. Fortsætter normaliseringen EU-kommissionen håber og tror, at frigivelsen nu kan normalisere forholdet til det nordafrikanske land. »Jeg havde en meget lang telefonsamtale med Præsident Gadaffi i går, og jeg fortalte ham, at hvis dette problem blev løst, ville vi gøre vores bedste til at fortsætte normaliseringen forholdet med Libyen«, siger Barroso. Et tættere samarbejde vil være i EU’s interesse, da Libyen vender ud mod Middelhavet. Dermed kan landet blandt andet tage del i bekæmpelsen af den illegale indvandring til Europa fra de nordafrikanske lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her