Trods årelange forhandlinger måtte de europæiske justitsministre igen i dag opgive at blive enige om lave et nyt EU-center for menneskerettigheder. Det er ellers over tre år siden, at EU’s ledere på et topmøde, blev enige om at omdanne Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) til et egentligt EU-agentur.
Formålet med agenturet er, at EU får en ny instans, der kan overvåge og kritisere medlemslandene, hvis de ikke overholder menneskerettighederne. Og ved at gøre observationscentret til et agentur, vil det få større beføjelser, flere penge til forskning og en større administration.




























