Tusindvis af mennesker er på flugt fra de gigantiske skovbrande, der breder sig i det sydlige Californien på grund af kraftige ørkenvinde.
I alt 250.000 beboere er evakueret, heriblandt hundredvis af mennesker, der bliver transporteret væk med skolebus og ambulancer fra hospitaler og plejehjem. Det skriver nyhedsbureauet AP.




























