Budskabet skal gentages igen og igen, så det til sidst er banket ind i hovedet på præsidenter og premierministre på hele kloden.
Det er i dag ved verdens første klimatopmøde på statslederniveau, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og andre centrale medlemmer af regeringen for alvor begynder at promovere det grønne danske eksempel: Danmark havde fra 1980-2005 en økonomisk vækst på 70 procent og er i dag et af verdens mest konkurrencedygtige lande. Samtidig har væksten i energiforbruget i samme periode været nul. Derfor er det ikke så dyrt, som mange tror, at bekæmpe den globale opvarmning. Eller med andre ord: Der er ikke tale om et valg mellem økonomisk vækst, konkurrenceevne og velstand på den ene side – og beskyttelse af miljøet og kommende generationer på den anden. Det kan lade sig gøre at få både-og. Anders Fogh Rasmussen konstaterede allerede i fjor ved samtaler med USA’s præsident Bush og ledere fra store asiatiske økonomier, at dette danske eksempel på såkaldt ’afkobling’ af energiforbrug fra vækst får statsledere til at spidse øren. »Det er tal, der imponerer alle. 70-0«, siger statsministeren, der søndag aften dansk tid landede i New York sammen med miljøminister Connie Hedegaard (K), udenrigsminister Per Stig Møller (K) og håndplukkede topembedsmænd. Fogh Rasmussen vil derfor i sine taler på FN-mødet fokusere 100 procent på afkobling, og det bliver også mantraet, når Connie Hedegaard dagen efter står i spidsen for en stor EU-delegation i Kongressen og Senatet i Washington DC. Det er FN’s nye generalsekretær, Ban Ki-moon, der har gjort klimaet til en mærkesag og indkaldt alverdens statsledere til klimadag forud for FN’s ordinære generalforsamling tirsdag. Formålet er at få givet klimasagen så høj politisk prioritet, at man gennem intensive forhandlinger kan få en ambitiøs aftale hevet i land ved det store klimatopmøde i København 2009. »Der går en lige linje fra New York til København«, siger Anders Fogh Rasmussen, som har gjort klimaet til en af sine absolutte topprioriteter. Forskel på årstal En venstrestatsminister, der stiller sig i spidsen for kampen mod den globale opvarmning. Så må Socialdemokraterne og venstrefløjen da være glade? Næh, ikke umiddelbart. Den grønne kovending, den tidligere klimaskeptiker Fogh Rasmussen har foretaget det seneste år, irriterer faktisk oppositionen grænseløst. Især Socialdemokraterne beskylder ham for at pynte sig med lånte fjer og for i sin første tid som statsminister at have ødelagt det danske eksempel på afkobling af energiforbrug fra økonomisk vækst, så det ikke fremstår så grønt og klart, som det kunne have gjort. Kigger man i arkiverne, er det også en helt anden Anders Fogh Rasmussen, der dukker op. Læs for eksempel her, hvad han som ung skatteminister i Schlüterregeringen i februar 1992 skrev i en kronik i Weekendavisen i anledning af, at et flertal med S og SF i spidsen havde tvunget en CO{-2}-afgift gennem Folketinget: »Det er en meget dårlig ide, at Danmark isoleret indfører en CO{-2}-afgift. Det eneste, man opnår ved en dansk enegang, er at forværre det danske erhvervslivs konkurrenceevne. Forbedringen af miljøet, der eventuelt opnås, er så marginal, at den aldrig vil kunne måles«, skrev Fogh Rasmussen. Overskriften på kronikken var ’Drivhuseffekt eller ej? Klodens temperatur stiger ikke, den falder’. Da Fogh Rasmussen blev statsminister i november 2001, indførte han et skattestop, der indbefattede energiafgifter, og skar voldsomt ned på udbygningen af vindmøller og anden alternativ energi. Resultatet er for alvor slået igennem i energitallene for 2006: Væksten fik energiforbruget til at stige, så det faktisk var cirka 10 procent over niveauet i 1981. I perioden 1981-2006 har der således været tale om cirka 70 procent økonomisk vækst og cirka 10 procent stigning i energiforbruget. Ikke 70 procent økonomisk vækst med 0 procent stigning i energiforbruget som i perioden 1980-2005. Når Danmark forsøger at overbevise USA, Kina og andre lande om, at de også kan afkoble energiforbrug fra vækst og bekæmpe den globale opvarmning, bør man således ifølge de nyeste tal snarere sige ’70-10’ end ’70-0’, ifølge oppositionen. Tilbage på klimakuren 2006 var også året, hvor CO{-2}-udledningen steg – for første gang siden 1992 – ikke mindst fordi der i de seneste 3-4 år er sat meget få vindmøller op. De borgerlige ministre synes, at det er ret perspektivløst, at oppositionen forsøger at bremse regeringens forsøg på at få verden med på ambitiøse klimamål. VK mener heller ikke, at kritikken holder på længere sigt. Danmark er i FN og EU forpligtet til at reducere sit 1990-udslip af CO{-2} med 21 procent inden 2012. Selv om noget af den reduktion vil blive hentet ved at investere i klimaprojekter i udlandet, vil den hjemlige CO{-2}-udledning efter alt at dømme igen være på rette vej om få år. Ikke mindst som følge af, at VK-regeringen efter det, oppositionen kalder »de fem spildte år«, nu med Connie Hedegaard som drivkraft planlægger at investere massivt i vedvarende energi. Også energiforbruget vil formentlig falde, blandt andet som følge af de forhøjede energiafgifter i skattereformen. Anders Fogh Rasmussen siger i dag, at han aldrig har været modstander af en CO{-2}-afgift eller andre energiskatter – blot modstander af, at man gik for langt. Det samme gælder den vedvarende energi, og derfor mener han stadig, at det i 2001 var nødvendigt at skære ned på, hvad han kalder tidligere miljøminister Svend Aukens (S) »miljøimperium«. Men statsministeren erkender, at han tog fejl angående global opvarmning. »Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg var en af dem, der meget længe tvivlede på, om klimaforandringerne var menneskeskabte. Men efter at FN’s klimapanel i februar i år kom med sin overbevisende rapport, føler jeg, at vi er forpligtet til politisk handling«.
