Hamas kritiserer præsidenten åbent

Den palæstinensiske ministerpræsident, Hamas-lederen Ismail Haniyeh, går nu i direkte konfrontation med præsident Mahmoud Abbas. - Foto: AP
Den palæstinensiske ministerpræsident, Hamas-lederen Ismail Haniyeh, går nu i direkte konfrontation med præsident Mahmoud Abbas. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Jeg tror ikke, præsident Mahmoud Abbas kan fortsætte dette pres og sine forsøg på at tage beføjelser fra denne regering«, siger den palæstinensiske ministerpræsident, Ismail Haniyeh, fra Hamas i et interview til det amerikanske nyhedsbureau AP. »Der bliver gjort forsøg på at danne et system parallelt med nogle af ministerierne i den palæstinensiske regering«, tilføjer Haniyeh. Større spændinger Det er første gang, at den palæstinensiske ministerpræsident åbent kritiserer Abbas. Det er et tegn på, at spændingerne mellem Hamas-regeringen og præsidenten, der er fra Fatah-bevægelsen, bliver stadigt større. Torsdag gav Mahmoud Abbas, der, ud over at være præsident for det palæstinensiske selvstyre, er formand i den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, selvstyrets udenrigsministerium ordre om at konsultere Abbas' kontor forud for alle eventuelle diplomatiske tiltag. Kamp om kontrol Og onsdag forsøgte Abbas at fastholde kontrollen med det Fatah-dominerede sikkerhedsapparat, da han meddelte, at han havde udpeget en Fatah-mand, Rashid Abu Shbak, som ny chef for de væsentligste sikkerhedsstyrker. Abbas meddelte desuden, at han personligt ville overtage ansvaret for Gazas grænseovergange. Principielt skal Abu Shbak referere til den nye Hamas-indenrigsminister, men det ses tydeligt af Ismail Haniyehs udtalelser, at han ikke accepterer, at præsident Abbas blander sig i udnævnelser, som bør være indenrigsministerens beføjelser. Kassen er tom Ismail Haniyehs regering fik på sit første møde onsdag at vide, at den palæstinensiske selvstyrekasse er tom, og at ingen ministre vil få udbetalt løn, før de 140.000 på selvstyrets lønningsliste har fået løn. Torsdag kom det frem, at selvstyret også har problemer med at finde en bank, som tør være selvstyrets bankforbindelse. I ugerne op til regeringsdannelsen bad en række arabiske banker selvstyret om at trække sine penge ud af frygt for, at de pågældende banker ville blive udsat for repressalier for at have Hamas som kunde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her