Fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge må vente og håbe lidt endnu. De har været fængslet i Libyen siden 1999 efter beskyldninger om, at de med fuldt overlæg smittede flere hundrede børn på et lokalt hospital med hiv. Oprindeligt dømt til døden En ny retssag skulle have indledt torsdag, men dommeren udsatte pludselig sagen til den 13. juni. De seks personer blev oprindelig dømt til døden i 2004 for at have smittet 426 libyske børn med hiv, som kan føre til aids, da de arbejdede på et hospital i byen Benghazi. Dødsdommen blev siden forvandlet til livsvarigt fængsel, og Libyens højesteret fastslog, at der skulle være en ny retssag.
Retssag mod bulgarske sygeplejersker er udsat
Lyt til artiklen