Den dødsdømte danskmarokkaner Omar Maarouf er på ny gået i sultestrejke i Kenitra-fængslet i Marokko. I et telefonopkald til nyhedsbureauet AP fortæller han, at han er talsmand for 56 indsatte i fængslet, der alle bliver beskyldt for at tilhøre den islamiske bevægelse Salafyia Jihadiya. Hustruer i aktion De indsatte begyndte deres sultestrejke den 2. maj med krav om, at deres sager genåbnes, fordi de hviler på fabrikerede beviser. De indsattes hustruer har samtidig planlagt en sit-down-aktion uden for fængslet den 16. maj. Omar Maarouf var også involveret i en sultestrejke i fængslet på stort set samme tidspunkt sidste år. Dømt for terrorplanlægning Maarouf blev anholdt i 2003, da han vendte tilbage til Marokko. Han blev anklaget for at have deltaget i planlægningen af terrorangreb i Marokko og senere dømt til døden. Han tilstod, men har senere forklaret, at det skete under pres. Maarouf har også dansk statsborgerskab, men Marokko anerkender ikke dobbelt statsborgerskab og betragter ham derfor udelukkende som dets egen statsborger. Marokko har indført et stop for udførelse af dødsdomme. Den seneste dødsdom blev eksekveret for 13 år siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























