Syv ledende militante islamister er blevet dømt til døden i Bangladesh efter en terroraktion. Alle syv blev fundet skyldige i at deltage i drabet på to dommere i byen Jhalakati i november sidste år. »De bliver hængt, indtil de udånder«, siger dommer Tarik Ahmed om dommen. Ledere af forbudte grupper En af de syv er stadig på fri fod og blev dømt in absentia. De to dommere mistede livet, da der blev smidt en bombe mod den bil, som de kørte i på vej til retsbygningen i Jhalakati, som ligger omkring 300 kilometer syd for hovedstaden Dhaka. To af de dødsdømte er ledere af forbudte grupper, som forsøger at forvandle det muslimske Bangladesh til et land med en streng tolkning af den islamiske lære. Grupperne dræbte omkring 30 mennesker i bombeangreb landet over i anden halvdel af 2005.
Syv islamister dømt til døden i Bangladesh
Lyt til artiklen