Forholdet mellem FN og Afghanistan er i krise, efter at den nyudnævnte chef for landets FN-mission, Paddy Ashdown, søndag sagde op i protest mod manglende opbakning fra præsident Hamid Karzai. Krisen skyldes dels slingrekurs i Afghanistans regering og dels dårligt diplomatisk fodarbejde i især EU, mener eksperter, Politiken har talt med. Og prisen kan i værste fald blive menneskeliv, både afghanere og NATO-soldater.
»Ikkeeksisterende støtte«
Det kom som en stor overraskelse, da Paddy Ashdown – en britisk parlamentariker der tidligere har været FN-administrator for Bosnien i 2002-2005 – lørdag skrev til FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, at han alligevel ikke ville have den nye stilling som ’superudsending’, han skulle tiltræde om kort tid.
»Dette arbejde kan kun udføres med held på basis af enighed internt i det internationale samfund og med tydelig støtte fra Afghanistans regering. Det står klart for mig, at i det mindste i Afghanistan er den nødvendige støtte reelt ikkeeksisterende«, skrev han i brevet, der kom ud til offentligheden søndag.
Kan koste liv
Det svarer i diplomatisk sammenhæng til at smække med døren. Og det er ikke ligegyldigt.
»At det internationale samfund og afghanerne ikke kan blive enige om en ’superudsending’ er udtryk for, at vi står i en situation, hvor vi på den ene side siger, at det her er dødsens vigtigt, og investerer masser af penge og menneskeliv, men på den anden side – når det gælder den politisk-diplomatiske dimension – langtfra tager sagen lige så alvorligt«, siger Henrik Breitenbauch, der er forsker ved Dansk Institut for Militære Studier.
»Den forskel koster menneskeliv, i hvert fald afghanske og formentlig også NATO-styrker, som jo også tæller de danske soldater«, siger Breitenbauch.
Afghanistan er plaget af en række kriser, der skaber bekymrede kommentarer i Vesten. Landet er i krig med guerillaer fra det tidligere talebanstyre. Den skrøbelige politiske enighed mellem krigsherrer og etniske grupper krakelerer på grund af uenighed om fordeling af magten. Opiumproduktionen er stigende. Og mangel på ikke blot tryghed, men også basale nødvendigheder som fødevarer, elektricitet, medicin og brugbare veje holder landet knuget i usikkerhed, og det giver øget næring til oprøret. Krævede vide beføjelser
Midt i alt dette blev Ashdown for to uger siden udpeget som manden, der skulle styre FN’s indsats i Afghanistan. Koordinering af nødhjælp, mægling i den politiske krise og korruptionsbekæmpelse var nogle af punkterne i jobbeskrivelsen.
Præsident Karzai havde i januar sagt god for udnævnelsen, siger flere diplomater til internationale medier. Men den seneste uge begyndte der at komme nye meldinger.
For Ashdown er kendt for at være en markant herre. I Bosnien havde han stærke beføjelser, og tilsyneladende begyndte regeringen at frygte, at han ville være en slags vicekonge på vegne af de vestlige lande. I forvejen slås præsident Karzai i hele den muslimske verden med sit rygte som amerikansk kransekagefigur.
