Flertallet i Repræsentaternes Hus såvel som i Senatet vil fortsat være republikansk. Og i begge kamrene - der tilsammen udgør USA's lovgivende forsamling, Kongressen - øgede republikanerne deres overvægt. I Repræsentanternes Hus øgede republikanerne antallet af pladser med fire til 231, af i alt 435. Demokraterne går tre sæder tilbage til 204, mens der er en enkelt uafhængig plads og tre pladser som endnu ikke er besat. Medlemmerne af Repræsentanternes Hus er på valg hvert andet år ved det såkaldte midtvejsvalg. Sjette sejr i træk i senatet Republikanerne genvinder ligeledes Senatet, det andet kammer i Kongressen. Senatet har 100 medlemmer - to fra hver stat, De vælges seks år ad gangen - men forskudt, således, at der i år er 34 pladser til valg. Af dem tager republikanerne sig af de 19, og demokraterne af de 15, så førstnævnte har en overvægt på 11 senatorer. Det er sjette valg i træk, at republikanerne sidder på senatet. Kan afsætte præsidenten Sammen med Senatet udgør Kongressen den lovgivende forsamling, hvis opgave det er at udforme, debattere og vedtage lovforslag, som efterfølgende skal underskrives af præsidenten. Kongressen kan - i tilfælde af stemmelighed i valgmandskollegiet - vælge, hvem der bliver USA's næste præsident og vicepræsident. Desuden kan Kongressen med stort besvær tilsidesætte præsidentens veto og kan endvidere gennem en rigsretssag vælge helt at fjerne en siddende præsident.
Republikanerne genvinder Kongressen
Lyt til artiklen
