»Nu er alt ødelagt. Rødderne er rådnet, der er intet at gøre. Ikke engang gødning kan redde mig«.
Bonden Motiur Rahman kigger ud over den rismark, han forpagter. Hans tøj består af et klæde bundet om livet og et løst stykke stof over skuldrene. Håret er hvidt og kort, skægget er langt. Fødderne er bare.



























