Nødhjælpen er svær at få øje på i Yangon

Lyt til artiklen

I går morges holdt der kun ét fly med nødhjælp i lufthavnen i hovedbyen Yangon i Myanmar – det tidligere Burma. Flyet var et militærfly. Fra bagenden af flyet var der sænket en rampe ned, og nede på jorden ventede en kolonne af soldater i grønne uniformer – parat til at bære de mange nødhjælpskasser ud af flyet med håndkraft.

Tilsyneladende fandtes der ikke en eneste lastbil i lufthavnen, der ellers med nogle få snuptag kunne have tømt flyet for dets livgivende last. FN og andre hjælpeorganisationer har tilbudt militærjuntaen i landet at stille materielt udstyr som lastbiler til rådighed, men det har juntaen afvist indtil videre. Derfor kommer nødhjælpen fortsat ind i landet i sneglefart. Med undtagelse af et par enkelte almindelige passagerfly, som holdt foran den nybyggede og moderne terminalbygning af glas og stål, var der stort set ingen aktivitet i lufthavnen i går morges. 2,5 millioner kan være berørt Juntaen meddelte i går via det statslige tv, at det officielt bekræftede antal omkomne efter katastrofen er steget til 43.328, mens tallene for sårede og savnede uændret blev sat til henholdsvis 1.403 og 27.838.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her