Sommerens brug af klyngebomber under Israels krig mod Libanon har startet en debat om bomberne i den jødiske stat.
Samtidig arbejder Norge for at indføre et forbud mod bomberne uden for FN, og det får FN’s vicechef for humanitære anliggender, nordmanden Jan Egeland, til at øjne enden på klyngebombernes tid. »Jeg tror, vi ser begyndelsen til enden for klyngebomberne her, og det er sandelig på tide«, siger Jan Egeland. Han støtter Norges forsøg på at gå forrest og sammen med ligesindede lande skabe en fælles forståelse for, at brug af klyngebomber er umoralsk. Middelalderagtigt våben »Det er middelalderagtige våben, hvor man bruger dem til et militært formål i dag uden at kere sig om de civile, der bliver dræbt i morgen. Sådan bør civiliserede lande ikke opføre sig«, siger Jan Egeland. Klyngebomber kan affyres fra fly eller landjord og er specielle, fordi de udslynger en masse minibomber, som er beregnet til at udslette fodfolk. Minibomberne bliver dog ofte liggende uden at sprænge i luften og dræber senere civile, der kommer til at træde på dem. Norge i front i kampen mod klyngebomber Tidligere på måneden inviterede Norge cirka 20 lande, FN, Røde Kors og andre NGO’er til en række samtaler i Genève for at opnå et internationalt forbud mod klyngebomber. Det var også et uafhængigt norsk initiativ, der i 1997 førte til vedtagelsen af den FN-konvention, der forbyder landminer i 155 lande. Den har Israel dog heller ikke skrevet under på.
