Olieprisen faldt her til morgen efter at have sat ny rekord i går med knap 140 dollar per tønde. På de asiatiske markeder lå prisen for en tønde olie til levering i juli til morgen på 133,90 dollar. Det svarer til 643 kroner.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at der på markedet stadig hersker en vis usikkerhed omkring Saudi-Arabiens løfte om at øge produktionen for at tøjle de høje priser, og at det var den usikkerhed, der var med til at få prisen til at stige mandag.




























