En iransk film om mordet på Egyptens præsident Sadat i 1981 har skabt vrede i Egypten og vendt en isspand ud over de forsigtige fredsfølere mellem de to lande. Ifølge filmen ’Mordet på en Farao’, der er blevet vist på iransk tv, var morderen Khaled Eslamboli en martyr, der ofrede sit liv for islam ved at straffe Anwar Sadat for Camp David-aftalerne med Israel. Det fik i mandags Egypten til at indkalde lederen af Irans kontor i Kairo til en røffel, samtidig med at Sadats efterkommere krævede en »stærk reaktion« på filmen. »Vi havde ikke forventet dette fra et islamisk land, der burde vise respekt over for afdøde«, siger Sadats nevø, Mohamed Anwar Sadat, til det tyske nyhedsbureau DPA. Storpolitiske konsekvenser Det er ikke kun Sadat-familien, der føler harme over at se deres berømte familiemedlems navn trukket i sølet af iransk stats-tv. Sagen har virkning langt ind i storpolitikken. »Denne film vil ramme den positive udvikling i de egyptisk-iranske forhold«, siger en unavngiven diplomat til Egyptens statslige nyhedsbureau MENA. Forholdet mellem det persiske og shiamuslimske land Iran og de arabiske lande, der er regeret af sunnimuslimer, har været dårligt i mange århundreder og ledt til flere krige. Nulpunktet i nyere tid blev nået i 1979, da en islamisk revolution i Iran tvang den regerende shah, Reza Pahlavi, fra magten. De iranske gejstlige med ayatollah Khomenei i spidsen indførte ikke blot en islamisk stat, men varslede også, at den islamiske revolution skulle eksporteres til den arabiske verden. Det huede ikke araberne, og især store lande som Saudi-Arabien og Egypten reagerede skarpt. Anwar Sadat gav eksil til shahen - og da han døde i juli 1980, gav Sadat ham en statsmandsbegravelse. Iran fejrede Sadats død Sadat var i forvejen upopulær i Iran, fordi Egypten som det første arabiske land kort forinden havde sluttet fred med Israel. Det fik ayatollah Khomenei til at stemple ham som en forræder mod både palæstinenserne og islam, og Iran afbrød hurtigt det diplomatiske forhold til Egypten. Den 6. oktober 1981 myrdede en gruppe islamistiske officerer Anwar Sadat under en militærparade. Da løjtnant Khaled Islambouli affyrede det dræbende skud, råbte han ifølge vidner kampråbet »Død over Faraoen!« - heraf filmens titel. Jublen var øjeblikkelig i præstestyret. Bystyret i Irans hovedstad, Teheran, omdøbte en af de centrale hovedgader til Khaled Islambouli Avenue og prydede en stor væg med et billede af martyren. Forholdet mellem de to lande røg i dybfryseren. Nu gik det lige så godt... De seneste år har det været bedre. I januar 2004 besluttede bystyret i Teheran at omdøbe den forkætrede gade til Intifada Avenue, men gennemførelsen trak ud, mens de to lande dansede omkring hinanden. Valget af den iranske hardliner Mahmoud Ahmadinejad til præsident i 2005 trak igen parterne lidt væk fra hinanden. Men i december 2007 kom det store tøbrud. Qatar inviterede Ahmadinejad til et topmøde for de arabiske golfstater, Saudi-Arabien inviterede ham til at deltage i den årlige pilgrimsfærd til Mekka, og i januar mødtes Egyptens præsident, Hosni Mubarak, med den iranske parlamentsformand. Alt syntes lykkeligt. Og så kom filmen, der var bestilt af en iransk statskomité for muslimske martyrers minde. Heri kaldes Sadat direkte for en »forræder«, skrev egyptiske medier denne uge. »At lave denne film er et lavsindet forsøg på at tilsmudse (Sadats) minde og forfalske historien«, sagde en anden af Sadats nevøer, parlamentsmedlemmet Talaat Sadat. Foreløbig ser det ikke ud til, at persere og arabere danner fælles front - eller at bystyret i Teheran behøver at finde penslerne frem for at bestryge vægmaleri og gadeskilte.