Tordenvejr kan pludselig fange passagerfly

Det er tordenvejr helt op i 10-11 kilometers højde, som kan forårsage store problemer for passagerfly. (Arkivfoto)
Det er tordenvejr helt op i 10-11 kilometers højde, som kan forårsage store problemer for passagerfly. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Kun to ting ligger fast om det Air France-fly, som i går forsvandt over Atlanten. Det befandt sig i et område med kraftig tordenvejr, og det havde fået problemer med det elektriske system. Men hvad der derudover skete, er fortsat en gåde. Formand for de danske piloter, Mogens Holgaard, finder det sandsynligt, at flyet pludselig er blevet omringet af de mest farlige tordenskyer for et fly – de såkaldt cumulunimbusskyer. De ligner paddehatte og kan i modsætning til almindelige skyer nemt nå helt op i 10-11 kilometers højde, som er den normale flyvehøjde. »Inde i sådan en sky er der afsindigt kraftige op- og nedadgående vindstrømme, som kan give så ekstrem turbulens, at man mister kontrollen over flyet. Derudover vil det ofte hagle og lyne inde i sådan en sky, hvilket kan beskadige flyet«, siger Mogens Holgaard. Langstrakt bælte ventede Air France-fly Piloter vil altid forsøge at flyve uden om disse skyer, og det kan de normalt nemt gøre, fordi den slags skyer er afbildet som røde pletter på de særlige vejrradarer, der sidder i alle moderne fly. Men da Air France-flyet natten til i går skulle flyve fra Rio de Janeiro i Brasilien til Paris, skulle det passere et langstrakt bælte af skyer med regn og torden. Piloterne om bord på et fly har kun deres egen vejrradar at holde sig til, når de skal se, hvilke skyer der ligger forude. Problemet er, at vejrradaren kun kan ’se’ et begrænset antal kilometer frem. Piloter i slalomløb mellem skyer Mogens Holgaard forklarer, at når et fly skal forcere en mur af dårligt vejr, svarer det til et slalomløb, hvor piloterne ud fra informationerne på vejrradaren vil forsøge at smyge sig uden om de farlige tordenskyer. »Piloterne kan godt være kommet i den situation, at de troede, de kunne flyve uden om skyerne, men at skyerne pludselig har lukket sig om flyet. Der kan altid opstå situationer, hvor skyerne er tættere på, end man er klar over«, siger han og tør dårligt beskrive, hvilke kraftige rystelser tordenskyerne kan give et fly. »Man deler turbulens ind i let, moderat og kraftig, og der skal meget til for at komme op i kategorien kraftig. Når piloter mener, de har været udsat for virkelig meget turbulens, kalder de den ofte kraftig. Men det viser sig som regel, at den på skalaen kun har været moderat«, siger Mogens Holgaard.
Flyet sendte besked om tekniske problemer
Air France-flyet lettede fra Rio de Janeiro klokken syv om aftnen lokal tid, hvilket betyder, at det har været mørkt, da det ramte tordenvejret mere end 500 kilometer ud fra Brasiliens kyst. Flyet havde da også bevæget sig ud af det område, som radarerne i kontroltårnene i Brasilien dækker. Flyet skulle så have fulgt en i forvejen udpeget flyrute. De brasilianske lufttrafikkontrollører anede første gang uråd, da flyet ikke – på det forventede tidspunkt – sendte besked om, at det nu fløj ind i senegalesisk luftrum på den afrikanske side af Atlanten. Forinden havde flyet sendt en besked til Air France i Paris om, at det havde tekniske problemer. Det er uklart, om problemerne skyldtes, at flyet i det kraftige tordenvejr var blevet ramt af lyn. Men det burde normalt ikke være et problem, siger Mogens Holgaard. »Der er så mange backupsystemer i et fly, at piloterne som regel kan kontrollere flyet alligevel. Men hvis flyet er beskadiget, og det samtidig befinder sig i kraftig turbulens, og det derudover er mørkt, så det også kan svært at finde ud af, hvad der er op og ned, så har piloterne været på en meget svær opgave«, siger Mogens Holgaard, som dog alligevel finder det meget usædvanligt, at flyet pludselig forsvandt. Piloten skal selv holde øje med tordenskyer Formanden for de danske flyveledere, Finn Kristensen, siger, at det altid er piloterne, som selv bestemmer, hvorvidt de vil forsøge at flyve gennem et uvejr. »Forud for flyvningen gennemgår piloterne de informationer, de får fra metrologerne om vejret på ruten. Men når de sidder i flyet, får de primært deres informationer fra flyets egen vejrradar. Hvis kontroltårnet får melding om dårligt vejr i et område, informerer tårnet andre fly i området om det. Men det er piloterne, der selv skal holde øje med farlige tordenskyer«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her