Skriftlige beretninger tyder på, at afrikanske slaver i Dansk Vestindien blev behandlet grovere end de sorte slaver i USA.
Men historikerne kan ikke fastslå det med sikkerhed ud fra det eksisterende materiale. Snart indledes et projekt af en anden karakter, der skal kaste et klart lys over vilkårene for slaverne i den danske koloni i Caribien. Skeletter undersøges Antropolog Pia Bennike og en medhjælper regner med i februar at begynde at åbne en anonym gravplads på Sankt Croix. Her ligger skeletterne af 25, måske op til 50, sorte slaver. Projektet støttes af Institut for Menneskerettigheder, og det foregår i samarbejde med lokale caribiske eksperter. Myndighederne på Jomfruøerne, som nu er den samlende betegnelse for Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan, har givet tilladelse til arbejdet. Graven ligger under en forhøjning af sten og strandskaller på et stykke privat jord. Godkendelsen fra ejeren er en sidste formalitet. »Hvad vi ved indtil nu stammer fra skriftlige kilder – ofte fra europæere«, forklarer Pia Bennike, som er lektor og er tilknyttet Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hun er vant til at rode rundt i oldtidsgrave i Danmark. 'Stemmer fra hinsides graven' »Vi har en masse forskningsmæssige spørgsmål, som vi regner med at kunne få svar på fra graven på Sankt Croix«, siger hun. »Først skal vi se, om knoglerne er bevaret«. Projektet hedder 'Stemmer fra hinsides graven', og knogler og tandsæt ventes sammen med kemiske analyser at røbe detaljer om de usle forhold, som danske plantageejere bød de afrikanske slaver. Skeletterne kan sladre om opvækstvilkår, infektionssygdomme, kost og sult, tungt og ensidigt arbejde samt vold og mishandling.
