Han lod verden tro, at han havde masseødelæggelsesvåben. Ikke for at skræmme USA, men af angst for, at Teheran skulle se ham som svag og søge revanche for Iraks invasion af Iran i 1980. Det fremgår af tidligere hemmeligstemplede FBI-referater fra 20 regulære afhøringer af og mindst fem ’uformelle samtaler’ med Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, i første halvdel af 2004. Dokumenterne blev frigivet onsdag, »Hussein mente, at Irak ikke kunne fremstå som svag over for sine fjender, især Iran«, skriver FBI’s særlige agent, den arabisktalende George Piro, i sine noter fra en samtale i juni 2004: »Hussein erklærede, at han var mere bange for, at Iran skulle opdage Iraks svagheder og sårbarheder end for konsekvenserne fra USA af, at han nægtede FN’s våbeninspektører at vende tilbage«.
LÆS OGSÅ Per Stig: Hele verden troede Saddam havde masseødelæggelsesvåben
Frygtede iransk angreb Amerikanske militærfolk omtaler oftest Saddam Hussein ved hans efternavn, mens irakere altid bruger hans fornavn. Saddams store skræk var »de fanatiske« ledere i Iran, så han var parat til at underskrive en »sikkerhedsaftale med USA for at beskytte Irak mod trusler i regionen«. Det blev forhindret af den amerikanske invasion af Irak i marts 2003. Saddam var helt overbevist om, at Iran havde planer om at annektere det overvejende shiamuslimske sydlige Irak, der deler religion med iranernes flertal. Han opfattede de øvrige lande i Mellemøsten som svage og »ude af stand til at forsvare sig selv eller Irak imod angreb«.
