Der er fuld gang i vejbyggeriet i udkanten af Amazonas.
Brasiliens sojaplantageejere vil asfaltere hovedvej BR-163 for at øge deres produktion, og det kan blive dødsstødet for verdens største regnskov. Politiken er rejst langs et af verdens mest kontroversielle vejprojekter, der løber tværs igennem junglen. For 30 år siden var Manoki-indianerne de eneste, der levede i det sydlige Amazonas. Da det brasilianske militærregime i begyndelsen af 1970’erne anlagde hovedvej BR-163 for bedre at kunne overvåge regionen, var det slut med isolationen. Med flere mennesker kommer der mere ødelæggelse Vejprojektet udløste den største opdyrkning af agerjord, som verden har oplevet i moderne tid. På under 10 år blev der ryddet et område på størrelse med Frankrig for at give plads til det brasilianske industrilandbrug. Flere hundredtusinde landmænd fra det rige sydlige Brasilien flyttede til nybyggersamfundene i delstaten Mato Grosso i udkanten af Amazonas og byggede en række moderne byer langs hovedvejen. Den største by hedder Sinop og har i dag 120.000 indbyggere. Den ligger 450 kilometer nord for Cuiabá, hovedstaden i Mato Grosso, hvor BR-163 indleder sin 1.780 kilometer lange færd til havnebyen Santarém ved Amazonas-floden. Før vejen blev anlagt, var der ikke andet end regnskov (Mato Grosso betyder ’tæt skov’ på portugisisk).
