Hvis man hører til dem, der elsker at se elefanter i zoologiske haver eller i et cirkus, så begynder det at blive svært at være borger i Indien.
De indiske myndigheder har netop besluttet at indføre et forbud mod elefanthold i henholdsvis zoologiske haver og cirkuser. De store dyr skal ud i særlige elefantlejre, hvor de får friere muligheder for at bevæge sig og samle føde, men stadig vil være under opsyn af særligt trænede elefant-ryttere og -plejere.




























