FN skal have lov at skyde - og ramme

Den kommende internationale fredsstyrke i Libanon på omkring 15.000 mand kommer på en vanskelig opgave, lyder det fra både politikere og militæreksperter. Der bliver brug for erfarne kamptropper, der med støtte fra luften og krigsskibe kan sætte sig i respekt over for både Israel og Hizbollah. »Derfor er det afgørende ikke, hvor hurtigt de kan nå frem, men om de har den fornødne kvalitet. Og den skal være højere end hos de FN-soldater, som Hizbollah og Israel har løbet om hjørner med i de sidste 20 år«, siger den britiske militærekspert John Mackinley fra King's College i London. Han anser det for positivt, at Frankrig sandsynligvis stiller med 4.000 veluddannede og kamperfarne soldater som kernen i styrken. Frankrig vil være rygrad Ifølge det franske dagblad Le Monde er Frankrig indstillet på at udgøre rygraden i den kommende styrke, hvis sammensætning over 20 lande drøftede i FN i New York. Og ifølge John Mackinley skal lande med militær erfaring og et stort antal kamptropper som Frankrig spille hovedrollen. »Det er nemlig ikke nok at sende mere af det, der ikke har været i stand til at hindre sammenstød og krig«, siger han med henvisning til de hidtidige FN-soldater i Libanon. »De nye tropper skal have udstyr og et professionelt niveau, som gør det muligt for dem at sætte sig i respekt«, siger den tidligere officer. Italien er rede til at sende mellem 2.000 og 3.000, sagde den italienske forsvarsminister, Lorenzo Forcieri, og Tyrkiet er også villig til at stille et større antal. De to lande råder ligesom Frankrig over den type tropper, den britiske forsker efterlyser. Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvordan Danmarks bidrag til den internationale FN-styrke i Libanon kommer til at tage sig ud. Det oplyser pressechef i Forsvarsministeriet, Jacob Winther. Den danske hær er for øjeblikket optaget af opgaver i både Kosova, Irak og Afghanistan, og derfor bliver det noget vanskeligt at frembringe et dansk input til styrken. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har tidligere udtalt, at et sandsynligt dansk bidrag vil være et skib til overvågning af kysterne. Major og underviser på Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Henrik Jedig Jørgensen vurderer, at størsteparten af FN-styrken vil komme til Libanon ad søvejen, fordi landets infrastruktur gør det vanskeligt at komme dertil med fly. Skibe er også er de mest effektive, fordi de kan tage store godsmængder. »I den forbindelse ville det være en fordel, hvis Danmark stiller sine rederier til rådighed som for eksempel A. P. Møller Maersk«, siger han. Fransk fortrop Transport bliver et af de store, logistiske problemer, den internationale styrker kommer til at stå overfor, allerede inden den er samlet. EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, udtalte i weekenden, at 4.000 internationale soldater kan være klar til at blive indsat i Libanon inden for »meget, meget kort tid«. »Mange lande står sandsynligvis allerede standby, så de relativt hurtigt kan rykke ud. De første styrkebidrag er nok på plads om ti dage, men det vil sandsynligvis kun være små og symbolske enheder. En effektiv og gennemarbejdet styrke ser vi først om en måned«, siger Henrik Jedig Jørgensen. For to uger siden vurderede militæreksperter, at franske enheder eventuelt kan komme til at udgøre fortroppen for den internationale styrke, og at franskmændene muligvis også skal organisere styrkens hovedkvarter. USA og Storbritannien kan deltage i transport og løse andre logistiske opgaver. Af politiske grunde - de er ikke populære i Mellemøsten - og på grund af deres indsats i Irak og Afghanistan - kan de ikke levere soldater til styrken. Det gør til gengæld flere muslimske lande. Et af dem, Tyrkiet, har et godt forhold til Israel, hvilket gør dem »spiselige« for israelerne. Flere arabiske lande ønsker at deltage ligesom Pakistan, der har stor erfaring fra FN-aktioner over hele verden. Robust mandat EU-udenrigschefen, Javier Solana, understregede i weekenden, at den kommende styrke får et såkaldt »robust« mandat. Oversat fra den diplomatiske jargon betyder det i denne sammenhæng, at styrken får mulighed for at forsvare sig aktivt og om nødvendigt føre offensive aktioner for at tvinge parterne til at overholde våbenhvilen. Det spørgsmål spillede en vigtig rolle under forhandlingerne i FN om våbenhvilen. Libanon modsatte sig efter pres fra Hizbollah at FN-aktionen bliver en såkaldt artikel 7-aktion, som ifølge FN's charter giver en FN-styrke vidtrækkende, militære muligheder. Hizbollah og Libanon ønskede ikke formuleringer, der fik den nye styrke til at fremstå som en 'kolonialistisk' styrke, der kan alene kan gennemtvinge afvæbningen af Hizbollah. Den skal blot støtte den libanesiske hær i denne opgave. Ifølge referater af møderne i Le Monde og det amerikanske dagblad New York Times brugte hovedforhandlerne, FN-ambassadørerne fra USA og Frankrig, lang tid på at finde formuleringer, der både imødekommer Hizbollah og samtidig giver FN-soldaterne de nødvendige magtbeføjelser. Det hedder bl.a. i resolutionsteksten fra FN, at UNIFIL har ret til at »tage alle nødvendige skridt til at indsætte dens styrker som den vurderer det nødvendigt inden for rammerne af dens muligheder, med henblik på at sikre, at de områder, hvorfra den opererer, ikke kan bruges til fjendtlige aktiviteter af nogen art«. Den får også beføjelse til med »magt« at hindre parterne i at obstruere dens arbejde. Risikerer udstationering i årevis Spørgsmålet er så, om det er nok? John Mackinlay fra King's College i London er pessimistisk: »Amerikanerne tror, at de med noget band-aid i nogle uger kan løse et problem, der har årtier bag sig. Men ingen af de fundamentale spørgsmål i regionen bliver løst med denne aftale. De hænger sammen med hele situationen i Mellemøsten«. Den britiske forsker peger på, at Hizbollah sandsynligvis er utilfreds med aftalen hvilket politikerne fra stormagterne godt ved. »De ved også, at Hizbollah er en stat i staten. Hvorfor skulle de samarbejde om noget, de er utilfredse med? Så nu risikerer vi, at 15.000 ulyksalige soldater kommer til at sidde i Libanon år efter år, muligvis under farlige og helt håbløse betingelser«.