Tortur i Tjetjenien er dagligdag

I hele verden anvender man tortur under fangeforhør, i Tjetjenien er niveauet af sådanne forbrydelser blot to-tre procent højere. Sådan reagerede den lille republiks præsident, Alu Alkhanov, da repræsentanter for FN og Europarådet tidligere på året kritiserede behandling af tjetjenske fanger og kidnapninger/forsvinden af civile tjetjenere. Politisk anholdelse Det officielle Moskva vil i modsætning til Alkhanov slet ikke indrømme, at mishandling og tortur finder sted i Tjetjeniens fængsler og især de såkaldte interneringscentre, selv om der jævnligt kommer nye rapporter og nye vidneberetninger. »Slag, søvnberøvelse, trusler om vold mod pårørende er fortsat almindelige metoder«, fortæller en af fangerne, Ali Tetjijev, til nyhedsbureauet Reuters. Han blev ligesom mange andre tjetjenere anholdt, fordi myndighederne mistænker ham for støtte til oprørerne, som nu har kæmpet mod Moskvas overherredømme i 15 år. 'Det burde lukkes' De anholdte anbringes i et interneringssted - en slags varetægtsfængsel - men afhøringerne i hovedstaden Grosnij finder sted i Operative Undersøgelsesbureau nr.2, ORB-2, som hører under Ruslands indenrigsministerium. Vilkårene og forhørsmetoderne i ORB-2 er så barske, at folk med personlig erfaring derfra siger, at de aldrig vil komme sig helt efter oplevelserne. Stedet er så berygtet, at selv Ruslandsvenlige tjetjenere kritiserer det. »Der foregår en masse ulovlige ting; det burde lukkes«, sagde regeringschef Ramsan Kadyrov i april. Kadyrov er Moskvas mand, og Kreml siges at lytte mere til ham end til andre tjetjenske politikere, men selv hans kritik har hidtil ikke givet noget resultat. ORB-2 findes stadig, og det er derfra, Ali Tetjijevs beretning kommer. »Murene i cellen var smurt ind i blod, og de bandt mig fast til en hed radiator. Og så begyndte den umenneskelige tortur. De slog mig med en flaske fyldt med sand, de slog mig i hovedet, på fødderne, nyrerne og andre steder på kroppen. De skiftedes hver nat. De blev udmattede af at slå«, skriver den 21-årig Tetjijev i et brev, som Reuters er i besiddelse af. »Er jeg stadig i live?« I brevet, som er stilet til lokale embedsmænd, og som han overrakte til pårørende under et besøg, skriver han også, at han forgæves havde forsøgt at appellere sin sag til domstolene. »De folk, som torterer mig, siger, at de kun tager imod ordre fra Moskva, og at ingen kan hjælpe mig«, siger den unge mand, der stadig er anholdt. Lignende erfaringer fra OBR-2 har også en anden tjetjener, Ansor Asimov. »Torturen gentog sig i tre døgn, både om dagen og om natten. De sagde til ham, at hvis han ikke tilstår, vil de hente hans pårørende og slå dem, til han skriver under«, fortæller Ansors bror Abusaid Asimov til Reuters. Røde Kors holder øje Også detentionscentrene selv vidner om fangernes lidelser. Nogle journalister, som besøgte et af stederne lige før det blev lukket, kunne læse på væggene: »Er jeg stadig i live?«, og »I skal betale for, hvad I har gjort med os. Vi vil hævne os, om Allah vil«. Den internationale Røde Kors-Komite, ICRC, som holder øje med fangernes vilkår, har tidligere kunnet inspicere forholdene i tjetjenske fængsler. Men tilladelsen udløb i maj, og præsident Vladimir Putin har hidtil ikke svaret på en ansøgning om forlængelse. Memorial, Ruslands mest ansete menneskerettighedsorganisation, kan fortsat arbejde i Tjetjenien, men ikke helt frit. En medarbejder siger til Politiken, at 70 procent af republikkens territorium »forbliver utilgængeligt« for organisationens observatører, og at antallet af kidnappede, myrdede og sporløst forsvundne folk vokser. Blandt ofrene er en del af dem, som blev anholdt af myndighederne for påstået samarbejde med oprørerne.