Japansk kronprinsesse skånes for svigerindens fødsel

Japans kronprinsse Masako og den lille prinsesse Aiko, som ikke må arve Japans såkaldte Krysantemum-trone. - Foto: AP
Japans kronprinsse Masako og den lille prinsesse Aiko, som ikke må arve Japans såkaldte Krysantemum-trone. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sorgen over ikke at have fået en søn, der kan arve Japans trone, kan være en af grundene til, at det japanske kronprinsepar i august tager på en sjælden ferie i udlandet, nemlig til Holland. I forvejen har kronprinsesse Masako længe været svækket af depression forårsaget af stress over sit liv ved hoffet, og hendes læge skal med på rejsen. Hendes situation er ikke blevet bedre af, at hun ikke har født en søn, eftersom den japanske trone kun kan arves af mænd. Sammen med kronprins Naruhito har hun en datter på fire år, Aiko. Svigerinden gravid I Japan har det givet anledning til spekulationer om rejsen til Holland, at svigerinden - Naruhitos lillebror Akishinos kone, Kiko - ventes at føde sit tredje barn ved kejsersnit før tid. Det vil sige sandsynligvis, mens kronprinseparret er væk. Og det vil spare kronprinsesse Masako for at være vidne til den fejring, der vil komme, hvis Kikos barn er en dreng. I forvejen har hun to døtre med Akishino. Mere pres på prinsessen Universitetslektor og ekspert i de kongelige, Midori Watanabe, som har skrevet bøger om kejserfamilien, siger til Reuters: »Der vil være en masse pres på hende, og det vil ikke være godt for hende at være i Japan, hvis der bliver født en arving«. Masako, som er uddannet på Harvard og arbejdede som diplomat, inden hun giftede sig med Naruhito i 1993, havde håbet at kunne bruge sine evner også som kronprinsesse. Men det har hoffet angiveligt forhindret, og det ses som forklaring på prinsessens dårlige helbred.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her