Tony Blair: Situationen i Irak katastrofal

Den internationale opmærksomhed er fokuseret på Libanon, men det står endnu værre til i Irak. Det er så slemt, at Tony Blair, den britiske premierminister, ikke tøvede med at kalde den aktuelle situation for 'en katastrofe', da han i går mødtes med sin irakiske kollega. Før weekendens bilbomber i Bagdad og Kirkuk med over 50 døde og 160 sårede, opgjorde Iraks FN-mission, at der i maj og juni blev dræbt mere end 100 hver dag, i alt 5.818. Tungt møde Ordet 'borgerkrig' er nu daglig tale i det plagede land, hvor den anholdte diktator Saddam Hussein i øvrigt er centrum for ny opmærksomhed, da han efter 16 dages sultestrejke er indlagt til tvangsfodring. Atmosfæren var da også tynget af den aktuelle alvor, da Nuri al-Maliki, den irakiske premierminister, i går mødtes med Tony Blair i London, formelt for at konfirmere deres alliance - reelt udviklede det sig anderledes. Al-Maliki er en klar modsætning til sin joviale udenrigsminister, den kurdiske Hoshiyar Zebari, der generøst kindkyssede sine bekendte blandt de arabiske journalister. Med sit mørke blik og kindernes skægskygger inviterede al-Maliki ikke til overdreven hjertelighed. Som han stod der ved siden af den fabulerende og veltalende Tony Blair, der evnede at få selv de mest deprimerende oplysninger til at lyde som skinbarlig optimisme, lignede den irakiske leder - lige bortset fra jakkesæt-kvaliteten - på en prik sine skulende sikkerhedsfolk, der forinden havde taget en smøgpause foran Downing Street 10. Borgerkrig truer Og det al-Maliki sagde, da han fik ordet og havde indledt med den på hans kanter normale præambel, 'i Guds navn', var i tråd med hans fremtoning: »Der er folk i Irak, der vil sekterisk krig. Der er folk, der vil borgerkrig, men de vil møde det irakiske folks vilje. Men vi kan ikke tillade sekterisk krig og borgerkrig.« Herefter redegjorde Al-Maliki for sin regerings bestræbelser på at genopbygge Iraks sikkerhedsstyrker til et niveau, så de kan tage kampen op mod de oprørsgrupper, der hver dag slår flere irakere ihjel end de samlede daglige tabstal i Israel-Libanon-krigen. Sætningen at 'genopbygge til et sikkerhedsniveau' bekræfter den nervøsitet, som udenrigsminister Zebari 20. juli blev citeret for i den libanesiske avis, Daily Star: »Vi har kun få måneder til at forhindre udvidet sekterisk vold, der vil ende i borgerkrig«. Zebari tilføjede, at situationen »endnu ikke er ude af kontrol«, men hvis situationen får lov at udvikle sig fra »lokal terror til national terror i større skala, står vi med en altomfattende sekterisk krig«. Den irakiske premierminister var i London (hvorfra han tog videre til Washington) for at drøfte betingelserne for 'fortsat overdragelse af ansvar til de irakiske sikkerhedsstyrker i det sydlige Irak', altså i Basra, hvor de britiske besættelsesstyrker har hovedkvarter. Ingen planer om britisk tilbagetrækning Men det lød hverken på Blair eller på al-Maliki, som om en overdragelse er nært forestående. Tony Blair sagde, at de to ledere havde drøftet, hvordan det flertal af demokrater, der 'notorisk eksisterer i Irak, hvilket parlaments-valgene jo viser', sikressikkerhed og en deraf følgende 'politisk forsoning' i Irak. Konkrete planer for britisk tilbagetrækning blev ikke nævnt, heller ikke selvom al-Maliki før Blair-mødet over for BBC antydede, at tilbagetrækning var et muligt diskussionsemne. Konflikt om Libanon Men hvad der især syntes at have ødelagt stemningen mellem de to allierede, var al-Malikis 'åbenhjertige' kritik af 'det eklatante brud på international lov', som han kaldte Israels angreb på Libanons civile. Blair så for første gang under pressemødet ikke bevidst glad ud - det var tydeligt, at Nuri al-Maliki fraveg en i forvejen i detaljer aftalt drejebog. »Det er indlysende, at den overtrædelse af international lov, som de vestlige magter ikke vil kræve stoppet omgående, giver bagslag i den irakiske offentlighed,« sagde al-Maliki. »Det er jo ikke en krig mellem to hære. Derfor kan der ikke opnås nogen løsning uden en omgående våbenhvile«. Heroverfor stod Blairs argument: »Der arbejdes på en plan, der kan tilvejebringe våbenstilstand, men før den kan iværksættes, skal alle parter være indforståede, og det er ikke tilfældet,« sagde han med tydelig adresse til Hizbollah.