Italiensk og polsk politi har gennemført en aktion mod en nazilignende lejr i det sydlige Italien. 113 polakker, der blev holdt som slaver, blev frigivet ved aktionen. Myndighederne udstedte arrestordre på ikke færre end 35 mistænkte, heraf de 16 i Italien og resten i Polen. Skulle kalde vagterne 'kapo' De mistænkes for menneskehandel og organiseret kriminalitet. Arbejderne tvinges til at bo i lejre, hvor de torteres og tæves af bevæbnede vagter, hvis de forsøger at flygte. Vagterne beder polakkerne om at kalde dem 'kapo'. Det var også det, vagterne i Nazitysklands koncentrationslejre kaldte sig. Efterforskningen er endnu ikke afsluttet. Nu undersøger politiet mistænkelige dødsfald blandt polakker i området.
113 polakker fanget som slaver i nazilignende lejr
Lyt til artiklen