Et flertal af italienske vælgere sagde ved en folkeafstemning søndag og mandag nej tak til de mest gennemgribende reformer til dato af landets forfatning fra 1948. Over 61 procent sagde nej til, at statsministeren får mere magt, og at regionerne får mere selvstyre for blot at nævne de mest markante tiltag i den store reformpakke, der var ønsket af højrefløjen. Valgdeltagelsen var 53,6 procent. Valgresultatet er en rigtig dårlig nyhed for partiet Lega Nord, som risikerer at visne præcis som partileder Umberto Bossi. Han vakler stadig efter en blodprop for et par år siden og har truet med at bruge udemokratiske midler, hvis reformerne blev afvist. Truer med FN Senest har Bossi sagt, at han vil gå til FN for at søge en løsning, og måske får han nogle af norditalienerne med. I to af Italiens 20 regioner, Veneto og Lombardiet, sagde et snævert flertal af vælgerne ja tak til reformerne. Men det får ingen betydning, da alle øvrige regioner sagde nej. Føderalismen var Bossis projekt, og det gik ud på at overdrage skolen, sundhedssystemet og det lokale politi til landets 20 regioner. »Jeg væmmes ved italienerne og Italien, som ikke vil være moderne«, lyder den bitre kommentar fra europarlamentarikeren Francesco Speroni fra Lega Nord. På den modsatte fløj er der lettelse. »Valgresultatet er et klart signal til dem, der ønskede at dele landet og gøre det mindre retfærdigt«, siger Giuseppe Lumia fra regeringspartiet Venstredemokraterne. Berlusconis barn Men valget er også en rigtig sur nyhed for lederen af oppositionen, tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi, der fylder 70 i september. Reformpakken var, når man lige ser bort fra Bossis føderalisme - hans projekt. Det var Berlusconi, der ønskede at styrke ministerpræsidentens magt på bekostning af præsidentens. Og det var også dér, kimen til fiasko lå. For når nu den halve verden - i hvert fald i Italien - ynder at stemple ham som en moderne tv-diktator, så kunne Berlusconi have lagt to og to sammen. Venstrefløjens vælgere ville aldrig acceptere en stærkere ministerpræsident, så længe initiativet kom fra netop ham. Om så det var et nok så fornuftigt forsøg på at gøre op med Italiens skydedørs-regeringer, der udskiftes så hurtigt som undertrøjer. På vej ud Med tre valgnederlag i år er Berlusconis ledelse af højrefløjen nu draget i alvorlig tvivl. Nogle mener, at den røde løber, der skal føre ham ud af politik, allerede er rullet ud. »Legaens død vil helt naturligt også føre til berlusconismens død«, kommenterer politologen Curzio Maltese, der mener, at de to fænomener udspringer af samme norditalienske frustrationer, blandt andet over ævl og kævl i centralmagtapparatet. Umiddelbart går den udelte valgsejr til ministerpræsident Romano Prodi, der nu har vundet over Berlusconi tre gange i år. Han føler sig styrket i sin stilling og håber, at enhver tvivl om hans regeringsdygtighed vil ophøre for en stund på trods af det spinkle flertal, han råder over i Senatet. Arven efter Mussolini Men inden venstrefløjen indkalder til begravelse af arvefjenden Berlusconi, må den spekulere lidt over, hvordan reformerne af forfatningen så skal gennemføres. Historien har vist, at det er mere end besværligt at ændre den italienske forfatning, selv om alle er enige i, at den trænger til en ansigtsløftning. Forfatningen blev skrevet i kølvandet på Mussolinis fald og er nærmest indrettet på at forhindre en gentagelse af katastrofen. Men det betyder, at parlamentet i Italien har større magt i forhold til regeringen end i de fleste andre demokratier. Og det blokerer indimellem for den handlekraft, Italien har brug for, hvis en række livsnødvendige reformer - for eksempel af pensionssystemet - skal gennemføres. Nu er det op til Prodi at tage tråden op, og hans folk melder allerede ud. »Vi vil gennemføre reformerne i samarbejde med højrefløjen«, siger kulturminister Francesco Rutelli fra centrumpartiet La Margherita. Meldingen lover godt for tonen i forhandlingerne, men skidt for reformerne. I hvert fald så længe venstre og højre insisterer på at komme fra henholdsvis Venus og Mars.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























