Israels forsvarsminister Amir Peretz har beordret en genovervejelse af ruten for det 760-kilometer lange sikkerhedsbarriere, der adskiller Israel fra Vestbredden. Beslutningen kan have stor indflydelse på, hvor Israels grænser kommer til at gå i fremtiden, skriver AP. Dermed lægger Peretz op til at følge ordlyden i en dom fra den israelske øverste domstol, der i efteråret gav regeringen ordre til at finde andre veje for den såkaldte sikkerhedsmur. Et slagsmål om land Beslutningen om at opføre en barriere blev oprindeligt truffet med den begrundelse, at det skulle nedbringe antallet af palæstinensiske selvmordsbombere i at trænge ind i på de israelske områder. Men barrierens rute ville placere 10 procent af Vestbredden, der er palæstinensisk område, på den 'israelske' side. Noget, der har fået kritikere - herunder flere menneskerettighedsorganisationer - til at udråbe projektet som et slet skjult på, at Israel ønskede at tilegne sig mere land. Lover hensyn til palæstinenserne Peretz ønsker nu ifølge avisen Haaretz, at barrieren udelukkende skal følge og anlægges efter behovet for sikkerhed. Han tager afstand fra, at barrieren skal være et middel til at udvide de israelske bosættelser og cementere Israels ejerskab over de landområder, som palæstinenserne påkalder sig retten til. Ifølge AP har Peretz endda bekræftet, at jo, palæstinensernes behov er en del af overvejelserne, når barrierens rute skal tages op til revision. Afskåret fra skole og arbejde Dermed er det sandsynligt, at beliggenheden af den lange barriere vil blive ændret, især omkring Jerusalem, siger Shaul Arieli, en pensioneret oberst, der har været manden bag flere ekspertrapporter om barrieren. Barrieren har gjort livet surt for mange palæstinensere, der er blevet afskåret fra deres familier, job, skole, hospitaler og landbrugsområder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























