Milits kæmper for sharia-stat i Somalia

USA frygter, at Somalia bliver en sharia-stat - Foto: AP
USA frygter, at Somalia bliver en sharia-stat - Foto: AP
Lyt til artiklen

Efter tre måneders kampe har en milits, der støtter landets islamiske domstole, taget kontrol over den somaliske hovedstad Mogadishu. Hovedstaden har ellers været regeret af forskellige krigsherrer siden 1991. I dag har militsen rykket styrket mod nord til Jowhar, hvor krigsherrernes sidste højborg ligger. Ifølge Ritzau har vidner set omkring 500 militsfolk og 100 pick-up-varebiler udrustet med maskingeværer 10 kilometer syd for byen, afvente ordre til at angribe byen. I dag har talsmanden for de islamiske domstole over for arabiske nyhedsstation Al jazeera udtalt, at kampene vil fortsætte indtil hele landet er under domstolenes sharia-lovgivning. Hjemsted for terrorister Mange iagttagere beskriver de seneste måneders kampe i Mogadishu som en krig per stedfortræder mellem USA og militante islamister. Mange somaliere støttede den islamiske milits og de islamiske domstole på grund af USA's formodede støtte til krigsherrerne. USA har ikke opereret officielt i det klan-delte Somalia siden 1993, hvor 18 amerikanske soldater mistede livet under en fredsbevarende mission - skildret i filmen 'Black Hawk Down'. Men siden terrorangrebet 11. september 2001 har amerikanske diplomater udtrykt bekymring for at Somalia skulle udvikle sig til et arnested for terrorister under indflydelse fra Osama Bin Ladens netværk. I aften har præsident Bush sagt, at han holder et vågent øje med Somaia af samme grund, skriver AP. Desuden har anonyme amerikanske diplomater i dag over for AP oplyst, at militsen menes at huse tre terrorister med tilknytning til bombeangrebene på amerikanske ambassader i Kenya and Tanzania i 1998. Regering håber på forhandling Somalia regeres formelt af en midlertidig regering bosiddende i byen Baidoa 225 kilometer væk fra hovedstaden. Men på grund af urolighederne har regeringen ikke været i stand til at flytte til hovedkvarteret i Mogadishu endnu. »Jeg håber, at de islamiske domstole vil erkende regeringens betydning og vil tale med os. Vi er rede til at tale med dem for at forhindre yderligere lidelse blandt Somalias indbyggere«, siger Abdiraham Dinari, der er talsmand for regeringen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her