Krybskytter vinder kampen over tigrene

Kampen mod krybskytterne er ulige. Reservaternes vagter må klare sig med ældre rifler og nogle gange blot kæppe. Kun et reservat har fået installeret elektronisk overvågning. - Foto: AP
Kampen mod krybskytterne er ulige. Reservaternes vagter må klare sig med ældre rifler og nogle gange blot kæppe. Kun et reservat har fået installeret elektronisk overvågning. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På en rutinepatrulje i den enorme jungle i det centrale højland i Indien i april stødte rangere på et grufuldt syn. Fluerne sværmede ved et buskads, hvor der lå en død tiger. Sammen med skovens andre dyr, havde fluerne reduceret det før så stolte dyr til et hult lig. »Krybskytter forgiftede dyret, men de kunne ikke bære det«, fortæller Khageshwar Nayak, leder af Kanha Tigerreservatet i den indiske delstat Madya Pradesh til Reuters. Umuligt at stoppe Nayak har i tre årtier arbejdet for de indiske skovmyndigheder, men han har nu erkendt, at krybskytters drab på tigre ikke lader sig stoppe. »Selv hvis vi bruger tusind forskellige strategier, så kan vi ikke stoppe det. Vi kan ikke reducere drabene til nul«, siger han midt i reservatet, der i øjeblikket er hjem for 129 tigre. Naturfredningsfolk siger, at Indien, hvor over halvdelen af alle tigre lever, taber kampen for at redde det store kattedyr. »Krybskytteri er hovedårsagen til, at vi mister tigeren. Med det nuværende tempo vil vi om 20 til 50 år ikke have flere tigre«, siger Rahul Kaul, direktør for naturfonden Wildlife Trust of India. 3.700 tigre tilbage For omkring 100 år siden var der omkring 40.000 tigre i Indien. Men årtiers jagt, ofte med kongelige og andre fornemme personer som deltagere, og så krybskytternes tigerdrab er antallet af tigre i Indien nu nede på omkring 3.700. Nogle naturfredningsfolk sætter tallet til 2000. Ifølge reservaterne er den foretrukne metode til at dræbe tigrene en farlig cocktail af gift, der lægges i et stykke kød i et område, hvor der er tigre. Senere vender krybskytterne tilbage og flår den døde tiger og forsvinder med skind, og hvad de ellers mener, de kan bruge fra liget af den store kat. Hjælp fra Kina De indiske myndigheder siger, at det er umuligt at bevare tigeren, hvis der ikke kommer hjælp fra Kina, der er det største marked for tigerskind og såkaldt medicin, der laves på tigerknogler. »Kinas hjælp er vital. Der er ikke noget marked for tigerdele i Indien. Men på den anden side af grænsen er der et enormt marked. De kan hjælpe med at inddæmme dette marked«, siger Rajesh Gopal, der leder det statslige Projekt Tiger i Indien. I 1995 indgik Indien og Kina en aftale, der sigter på at bevare tigeren, men eksperter siger, at denne aftale ikke har været til meget hjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her