Sowetos moder er død

Ellen Kuzwayo arbejdede for at forbedre kvinders vilkår i Sydafrika. - Foto: AP
Ellen Kuzwayo arbejdede for at forbedre kvinders vilkår i Sydafrika. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Dette land er frit, fordi kvinder som Ellen Kuzwayo nægtede at bøje sig og lade sig undertrykke af de hvide magthavere. Nægtede at lade håbløsheden overmande sig«. Citat Thabo Mbeki, præsident, Sydafrika. Sagt ved begravelsen af en af landets mest standhaftige og udholdende kvindeforkæmpere under kampen mod apartheid, Nnoseng Ellen Kuzwayo, der døde for nylig, 92 år. I Danmark er hun bedst kendt for sin biografi 'Kald mig kvinde' om livet - ikke mindst om kvinders liv - i den sorte millionby Soweto, der i sin tid blev oprettet som et arbejdskraftreservat for sorte i et land, der ellers var forbeholdt den hvide overklasse. Rådgiver for alle Her var hun allestedsnærværende som aktivist, mentor, rådgiver og ikke mindst kvindesagsforkæmper. »Jeg skrev min bog, fordi der var en negativ opfattelse af sorte kvinder i Sydafrika, skabt af de hvide, især af kvinder, der ansatte afrikanske kvinder som hushjælp«, sagde Ellen Kuzwayo om sin bog, der første gang udkom på dansk på Rosinante i 1984. Det er en barsk bog om mødre og bedstemødre og deres børn i kamp mod apartheids kugler og kampvogne. Den blev skrevet efter Soweto-opstanden i 1976, hvor politiet åbnede ild mod demonstrerende skoleelever. De følgende måneder blev over 600 mennesker dræbt. Hun blev rådgiver for nær sagt alt og alle, fra skoler og over kirker til hjælpeorganisationer. Hun blev kendt som kvinden, der ikke lod sig undertrykke, ikke gav op, og som fortsatte kampen trods flere fængselsophold. Arbejdede sammen med Mandela Og hun var tidligt på færde, fik kampen ind med blodet, kan man sige. Hendes morfar var i 1913 blandt stifterne af den protestorganisation, der skulle blive til ANC, Den Afrikanske Nationalkongres, det nuværende regeringsparti. Selv var hun med og bar sin fars taske, da han deltog i ANC-møder i hendes barndom. Da den daværende antiapartheid-bevægelse i 1950'erne efter hendes mening blev for sløv i sin ikkevold-strategi gik hun sammen med bl.a. Nelson Mandela og dannede den mere handlekraftige ungdomsorganisation ANC Youth League. Og da apartheid blev afskaffet, blev hun som knap 80-årig valgt til parlamentet ved det første demokratiske valg i 1994. »Ellen Kuzwayo er vort lands historie i skikkelse af en enkelt kvinde«, sagde Thabo Mbeki.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her