Ny regering taget i ed i Israel

Ministerpræsident Ehud Olmert havde håbet at kunne præsentere en regering med et langt bredere mandatgrundlag. - Foto: AP
Ministerpræsident Ehud Olmert havde håbet at kunne præsentere en regering med et langt bredere mandatgrundlag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Der bliver ingen hvedebrødsdage. Der skal arbejdes hårdt og med det samme«, sagde Israels nye ministerpræsident, Ehud Olmert til sin nye regering under samlingen i parlamentet, Knesset, hvor de 25 nye ministre torsdag aften blev taget i ed. Israels nye regering er en koalitionsregering, der ledes af det nye centerparti, Kadima, som Olmert overtog, da Ariel Sharon i januar fik en hjerneblødning og blev uarbejdsdygtig. Ingen drømmeregering Med sig i koalitionen har han Arbejderpartiet, Pensionistpartiet og det ortodokse sefardiske Shas-parti. Koalitionen repræsenterer i alt 67 af Knessets 120 mandater. Selv om han forsøgte at være i festhumør, er dette ikke Olmerts drømmeregering. Han har under koalitionsforhandlingerne ikke lagt skjul på, at han havde håbet at kunne præsentere en regering med et langt bredere mandatgrundlag. Derfor holder Olmert stadig døren på klem for hurtigst muligt at indlemme yderligere et ortodokst parti, det forenede Torah-parti, og muligvis også venstrefløjspartiet Meretz i regeringen. Olmert ved, at han får brug for en bred regering for at kunne gennemføre den politik, der er hans erklærede mål. Ikke mindst fordi han sandsynligvis vil miste nogen af sine koalitionspartnere, efterhånden som tiden skrider frem. Bosættelser fjernes Olmerts nye regering har én overordnet plan. Han vil fuldføre, hvad Ariel Sharon begyndte sidste sommer, da Israel for første gang i Gaza og i den nordlige del af Vestbredden nedlagde bosættelser i områder, der af det officielle Israel betragtes som en del af det bibelske forjættede land. I løbet af de kommende fire år - med start om højst to år - vil Olmert nedlægge alle de bosættelser på Vestbredden, der ligger på den østlige side af den såkaldte sikkerhedsbarriere. De 50.000-80.000 israelere, der bor i disse bosættelser, vil få tilbudt at flytte til Israel eller til såkaldte bosættelsesblokke, der med sikkerhedsbarrieren er blevet fysisk indlemmet i Israel. Områder, som Olmert torsdag fastholdt, »altid vil være en uadskillelig del af Israel«. Der er tale om landområder, der ligger på Vestbredden, på land, der ifølge folkeretten blev besat af Israel under krigen i 1967. »Bosættelser spredt ud over Judæa og Samaria (de bibelske navne for Vestbredden, red.) skaber en sammenfiltring af befolkningerne, der er umulig at adskille, og som er til fare for Israel som en jødisk stat«, sagde Olmert fra Knessets talerstol. Han forklarede, at »for at kunne respektere, at alle borgere, både jøder og arabere, har lige rettigheder, er det nødvendigt, at Israel trækker sig ud af størstedelen af den besatte Vestbred. Han kaldte sin plan zionismens redningsreb. Olmert gentog tidligere løfter om at forsøge at genoptage forhandlingerne med palæstinenserne, inden han begynder på en ensidig israelsk tilbagetrækning. Folkeafstemning Fra palæstinensisk side har ministerpræsident Ismail Haniyeh fra Hamas, der nægter at anerkende Israel og nægter at forhandle direkte med israelerne, erklæret, at han ikke vil protestere imod, at Israel frivilligt forlader palæstinensisk jord. »Dermed ikke være sagt, at Hamas vil acceptere israelsk dikterede løsninger«, siger Hanyieh. Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der også er leder af Fatah-bevægelsen og af den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, henvendte sig i et interview i den israelske avis Maariv direkte til Ehud Olmert. »Der er en seriøs palæstinensisk forhandlingspartner. Jeg har mandat til at forhandle med Ehud Olmert. Vi må ikke miste chancen«, sagde Abbas, der samtidig sagde, at han overvejede at udskrive en folkeafstemning i det palæstinensiske selvstyre om eventuelle fredsaftaler med Israel. Netanyahu-kritik Lederen af oppositionen i Knesset, Benjamin Netanyahu fra partiet Likud, angreb torsdag Ehud Olmert for at smide penge ud til en alt for stor regering og for at planlægge både udvidelser af det sociale netværk og øgede lønninger samt planen om tilbagetrækning fra Vestbredden. Alt sammen noget, der koster penge. Penge, som Israel, i følge den tidligere finansminister Benjamin Netanyahu, ikke har.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her