Igen er en sort mand blevet slået ned, denne gang i Wismar, og igen har lokale politikere, denne gang i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, advaret mod »forhastede konklusioner«, dvs. mod at gøre det til en ny sag om voldelig racisme. Akkurat det samme skete, efter at en 37-årig sort tysk-etiopier, Ermyas Mulugeta, i Potsdam påskemorgen blev slået halvt ihjel af to glatragede hooligantyper, der kaldte ham »skide nigger«. Afvisende ministre Heller ikke her skulle man på forhånd lede efter racistiske motiver, mente såvel delstaten Brandenburgs indenrigsminister, Jörg Schönbohm, som Tysklands indenrigsminister, Wolfgang Schäuble. »Hvide, blåøjede mennesker bliver også ofre for voldshandlinger«, oplyste Schäuble. Mulugeta svæver stadig mellem liv og død. To mænd på 29 og 30 år er arresteret og sigtet for mordforsøget. En dna-analyse viser, at den ene af dem var på gerningsstedet. Asylansøger overfaldet i Wismar Onsdag aften overfaldt tre unge tyskere en 39-årig asylansøger fra Togo i byen Wismar ved Østersøen og tilføjede ham alvorlige hjerneskader. Alle tre, en 19-årig, en 23-årig og en 24-årig mand, er pågrebet og fremstillet i retten. Togoleserens tilstand betegnes som stabil. Mecklenburg-Vorpommerens socialdemokratiske indenrigsminister, Gottfried Timm, siger, at de tre arresterede mænd ikke har udtalt sig om deres motiver, og at man derfor ikke skal dømme om dem. Det oplyses også, at alle fire implicerede var stærkt berusede. 23 procents stigning Men uanset, hvad motiverne måtte have været ved de seneste to voldelige overfald på sorte, er det en kendsgerning, at antallet af højreekstremistiske voldsovergreb i Tyskland er steget med hele 23 procent fra 2004 til 2005. Det oplyser den tyske Forfatningsbeskyttelse i sin årsrapport over højreekstremisme. Der er tale om en dramatisk vækst over hele spektret af højreekstreme overtrædelser af straffeloven. Politimester: Enkelttilfælde I 2004 kom det til 776 voldshandlinger begået af tyske højreekstremister. I fjor steg tallet til 958 voldelige overfald. Antallet af legemsbeskadigelser som følge af højreekstremisters vold steg fra 640 i 2004 til 816 i fjor, altså med i alt 27 procent. Så sent som umiddelbart efter overfaldet på Mulugeta i Potsdam betegnede byens politimester det som et »enkelttilfælde«. Det bliver svært at fastholde det standpunkt efter Forfatningsbeskyttelsens årsrapport. Det samme gælder en række ofte fremførte begrundelser for overgrebene. F.eks. siges det ofte, at unges vold, især i det tidligere DDR, skyldes mangel på job og dårlige fremtidsudsigter. Højreradikale netværk Men kendsgerningen er, at mange af de arresterede voldsmænd havde et fast arbejde. Højrekredse har endda dannet deres egne jobnetværk. Herved sikrer højreradikale arbejdsgivere sig, at de får ligesindede ansatte eller lærlinge i deres brød. Højreradikale har derved ofte nemmere ved at finde job.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























