USA løslader hver tredje fange på Guantánamo

Det amerikanske forsvarsministerium vil løslade næsten en tredjedel af fangerne fra fængslet på Guantánamo-basen i Cuba, fordi de ikke længere udgør en trussel mod USA's sikkerhed, siger en talsmand for krigsforbryderdomstolen. Ifølge domstolens chefanklager vil der blive rejst tiltale mod omkring 25 af de tilbageværende fanger. Han giver dog ingen forklaring på, hvorfor restgruppen af fanger hverken skal løslades eller stilles for retten, selv om de har tilbragt op til fire år i fangelejren. Kun ti er anklaget Kun ti af de omkring 490 påståede 'fjendtlige kombattanter', der lige nu tilbageholdes i Guantánamo, er blevet anklaget. Ingen af dem er tiltalt for forbrydelser, der kan udløse dødsstraf. Det betyder, at de fleste af den amerikanske regerings fanger fra krigen mod terror befinder sig i et juridisk tomrum. Internationale menneskeretsgrupper beskylder desuden selve den amerikanske krigsforbryderdomstol for at være illegitim og rettighedskrænkende. Beslutningen om at løslade 141 fanger kommer, efter at deres sager gennem det seneste år er blevet vurderet. Forhørsledere har blandt andet konkluderet, at de ikke kan få flere nyttige oplysninger ud af fangerne. Der er ikke sat dato på løsladelsen. Omkring 250 fanger er blevet løsladt, siden fangelejren blev etableret i 2002. Kritikere af Guantánamo-fængslet betegner den varslede masseløsladelse som en milepæl i udviklingen gennem de fire år, der har siddet terrormistænkte på basen. Krav om lukning Fængslet har været ramt af beskyldninger om tortur og udløst fordømmelse fra et internationalt kor af kritikere. Blandt andet har både et FN-panel og EU-parlamentet krævet fængslet lukket. USA har konkluderet, at de 141 fangere »ikke længere er fjendtlige kombattanter«, siger Chito Peppler fra forsvarsministeriet. Han fastholder dog, at deres fængsling har været berettiget, fordi de amerikanske militærledere, der anholdt mændene i Afghanistan og Pakistan, dengang fastslog, at de udgjorde en trussel mod USA's styrker i regionen. Tom Malinowsky fra menneskeretsgruppen Human Rights Watch i Washington, siger, at man ikke kan vurdere betydningen af fangernes løsladelse, før man kender deres videre skæbne.