Flåden tabte højteknologisk sonar på tre kilometers dybde

Den franske flåde døjer med hård søgang i disse dage. Knap er den ene skandale blæst over, før en ny følger i dens kølvand. I efteråret blev det legendariske hangarskib 'Clemenceau', der skulle skrottes efter mange års tro tjeneste, således kastebold mellem Frankrig og en række lande, som ikke ville tage imod det asbestfyldte skrog, hvorefter skibet endte med at blive bugseret tilbage til den franske havneby Brest. En uværdig skæbne og en unødigt lang sidste færd, der ifølge nyhedsbureauet AFP skal have stået de franske skatteydere i op mod 12 mio. euro (89 mio. kr.) Men nu er endnu en fadæse kommet op til overfladen, eller rettere sunket til bunds. For miseren drejer sig om en af ikke blot Frankrigs - men hele klodens - mest højteknologiske dybvandssonarer, som er gået tabt under en øvelse. Dyr sonar Hændelsen ville næppe nogensinde være dukket frem af dybet, hvis ikke det havde været for den usædvanligt velorienterede satiriske ugeavis Le Canard Enchaîné, som opsnadrede historien fra sine trofaste kilder blandt flådens muntre svende. Uheldet skete, da fregatten 'De Grasse' natten til 25. marts var på øvelse i et temmelig oprørt Atlanterhav. Skibets kommanderende, Vincent de Larminat, besluttede sig - trods ihærdige protester og formaninger fra hele besætningen - for at søsætte den avancerede sonar, der er hjørnestenen i den franske flådes forsvar mod fremmede ubåde. Ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led, og det var lige præcis kæden, eller rettere stålwiren, der knækkede, da den obsternasige øverstkommanderende insisterede på at smide sonaren i vandet. Ja, det vil sige, alt gik naturligvis fint, så længe sonaren blev under vand, men da besætningen lagde an til at trække den op af vandet igen, var presset fra de fire-fem meter høje bølger så stort, at wiren sprang, og kalorius sank til bunds i Atlanterhavets buldermørke, hvor den nu hviler på over tre kilometers dybde. Trykket for stort Det nytter imidlertid ikke at forsøge at bjærge sonaren, for ifølge marinens tekniske eksperter er det fintfølende udstyr gået tabt i det kolossale tryk, der hersker på den dybde. Så flåden må blot indstille sig på at afskrive prisen for dette højteknologiske plask, som ifølge Le Canard Enchaîné koster omkring 50 mio. euro (ca. 370 mio. kr.). Ekstrabevilling til flåden Det franske forsvarsministerium, som ellers ikke er kendt for sin åbne og imødekommende kommunikationsstrategi, har dog hastigt udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det kun skulle være et sendeaggregat, som er gået tabt, og at den samlede omkostning derfor snarere skulle befinde sig i nabolaget af 3 mio. euro (22,5 mio. kr.). Ikke desto mindre konkluderer ugeavisen, at Fregatten 'De Grasse' nådigst har måttet låne den anden af de to hyperavancerede sonarer fra søsterfregatten 'Tourville', indtil forsvaret kan foranstalte en ekstrabevilling, som til den tid vil afsløre, om det er tekniske godbidder for 3 eller 50 mio. euro, fiskene på bunden af Atlanterhavet muntrer sig med.