Kina mangler billig arbejdskraft

Kina har i de senere år været præget af voldsom økonomisk vækst, men i områderne med størst vækst har flere hundrede fabrikker nu svært ved at skaffe tilstrækkelig mange arbejdstagere. Manglen på arbejdskraft kan få konsekvenser for verdensmarkedet for industrivarer. På fabrikken Well Brain, som ligger i en af Kinas særlige økonomiske zoner, har man problemet tæt inde på livet. Nødsaget til at hæve løn I det seneste år har Well Brain, der fremstiller små elektriske apparater som curlere og kaffemaskiner, været nødt til at hæve lønningerne, forbedre personalegoderne og endda sende rekrutteringshold ud for at hverve arbejdstagere på landet. For blot tre år siden ville den slags have været uhørt. Dengang strømmede millioner af unge mennesker til Shenzhen i forventning om at finde arbejde. »Tidligere mødte folk bare op og bad om arbejde«, fortæller Liang Jian, der er personalechef hos Well Brain. »Nu dukker der måske én person op, når vi i jobannoncer søger fem nye medarbejdere«. Situationen er problematisk for virksomhedsejerne, men den kan måske blive en fordel for Kina og resten af verden. Middelklassen vokser Ifølge økonomer ansporer manglen på arbejdskraft virksomhederne til at forbedre arbejdsbetingelserne og tilbyde arbejdstagerne flere frynsegoder. Med højere lønninger vil den kinesiske middelklasse også vokse. Den nye udvikling tyder på, at Kina allerede er ved at bevæge sig op ad den økonomiske rangstige. Da de første tilfælde af mangel på arbejdskraft dukkede op i 2004, mente den kinesiske regering, at det var et forbigående fænomen. Nu indrømmer de, at det nok er et mere vedvarende problem. Eksperter mener, at manglen primært skyldes, at den kinesiske økonomi er oppe i meget høje omdrejninger, landbruget er blevet mere lukrativt, og fabrikkerne udvider stadig, selv om man også er ved at nå de mindre kinesiske ungdomsårgange. Velstanden bevæger sig indad i landet, og arbejdstagere, der tidligere ville være taget til storbyerne, bliver nu tættere på deres hjemstavn. Trussel mod konkurrenceevne Ifølge officielle skøn mangler den kinesiske eksportindustri mindst en million arbejdstagere. Det faktiske tal kan være langt højere. De stigende lønninger i industrien vil på lidt længere sigt kunne true Kinas konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Nogle virksomheder vil måske endda vælge at flytte deres fabrikker til andre dele af Asien. Rykker videre Li & Fung, der er et af verdens største handelsselskaber, meddelte for nylig, at mangel på arbejdskraft og stigende produktionsomkostninger i Kina allerede nu tvinger virksomheden til at sprede sine aktiviteter og skaffe leverancer fra andre lande i Asien. »I dag har jeg et andet syn på Kina, end jeg havde for tre år siden«, siger Bruce Rockowitz, der er direktør for Li & Fung i Hongkong. »Kina er ikke længere det billigste produktionsland. Virksomhederne rykker nu til Vietnam, Indien og Bangladesh«. Kina vil dog næppe miste titlen som verdens vigtigste produktionsland. Og nogle iagttagere mener ikke, at manglen på arbejdskraft er så stor. Mangel på erfarne folk »Meldingerne om mangel på ufaglærte arbejdstagere og specialarbejdere er overdrevne«, siger analytikeren Andy Rothman fra investeringsvirksomheden CLSA. »Men virksomhederne har svært ved at finde erfarne folk til mellemleder- og lederstillinger«, tilføjer han. De første meldinger om mangel på arbejdskraft dukkede op i 2004 i de to vigtige sydøstkinesiske provinser Guangdong og Fujian. Nogle økonomer mente manglen var forbigående og skyldtes et umodent arbejdsmarked. Siden da er der dog mange flere arbejdsgivere, som siger, at de har problemer med at finde lavtlønnede arbejdstagere til at samle og transportere varer. Manglen er særligt udpræget i Perleflodsdeltaet, som er vigtigt for Hongkong, og i Yangtzedeltaet, som er vigtigt for landets finansielle hovedstad, Shanghai. Pæne stigninger Lønningerne er steget pænt i begge områder. Ifølge officielle tal er mindstelønnen, som i 2004 lå på mellem 58 og 74 dollar om måneden (357 og 455 kroner), steget med omkring 25 procent i de seneste tre år i store byer som Shenzhen, Beijing og Shanghai. På de multinationale virksomheders fabrikker ligger lønningerne typisk på mellem 100 og 200 dollar om måneden (615 og 1.230 kroner), men også her stiger lønningerne. Her i Shenzhen siger produktionsvirksomhederne, at det er sværere end nogensinde før at finde lavtlønnet arbejdskraft. På arbejdsformidlingen Nantou, hvor der tidligere var masser af mennesker på jobjagt, virker der nu meget tomt. Unge flytter efter højere løn »Her kommer færre og færre mennesker«, siger en ansat på jobbureauet Xingda, der ønsker at være anonym. »Alle arbejdsformidlingerne har samme problem. Mange unge mennesker tager nu til Yangtzedeltaet, hvor lønningerne er højere«. I slutningen af sidste år manglede fabrikkerne i Guangdong-provinsen flere end 500.000 medarbejdere og i Fujian manglede de 300.000. Selv nord for Shenzhen i provinsen Zhejiang, der er kendt for sine frygtløse iværksættere, mangler man i år ifølge officielle tal 200.000-300.000 arbejdstagere. Wahaha-koncernen i Hangzhou, der laver drikkevarer, er en af de meget succesrige virksomheder i området, men på en af koncernens fabrikker med 500 ansatte mangler man stadig 50 medarbejdere. »Det bliver værre« »Det bliver værre år for år«, siger personalechefen Sun Youguo. »På grund af manglen fokuserer vi nu mere på vandrende arbejdstagere. Vi er ved at bygge et nyt boligkompleks for par«. Manglen på arbejdskraft skyldes til dels også den kinesiske regerings politik. I et forsøg på at mindske indkomstkløften mellem de rige i byerne og de fattige på landet afskaffede den kinesiske regering sidste år landbrugsskatten og øgede indsatsen for at udvikle de fattige landområder i den vestlige del af landet, som har haltet langt bagefter i udviklingen. Selv i afsidesliggende områder oplever man nu, at der bygges butikscentre, boligkomplekser, restauranter og ny infrastruktur. På den måde skabes der arbejdspladser midt i landet, så mange unge arbejdstagere ikke længere behøver at rejse flere tusind kilometer for at finde arbejde i kystområderne. Oversættelse:
Mette Skodborg