Den nye palæstinensiske regering anført af Hamas har fået anholdt ministeren for anliggender vedrørende Jerusalem af israelsk politi. Det er første gang Israel anholder en minister siden den palæstinensiske regering blev indsat i sidste uge. Abu Arafeh var rejst til forstaden al-Azaria for at indvie nogle nye kontorer. Det var netop i forbindelse med indvielsen, at han blev arresteret. Ankom i jeeps Israelsk politi ankom i jeeps og førte ministeren og hans livvagt væk. I følge nyhedsbureauet AP ventede de israelske myndigheder på, at han skulle dukke op. En del af al-Azaria ligger i Jerusalem, der er centrum for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Israel vil have hele byen som sin hovedstad, mens palæstinenserne ønsker at få den østlige del af byen som sin hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat. En talsmand for politiet i Jerusalem ville ikke umiddelbart bekræfte oplysningen om anholdelsen, men han sagde, at forlydenderne »forsøges verificeret«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























