Den tidligere liberiske leder Charles Taylor, der er mistænkt for krigsforbrydelser i Sierra Leone, er forsvundet fra sin luksusbolig i Nigeria. Hans mystiske forsvinden kommer dagen efter anklageren ved den FN-støttede særdomstol havde bedt regeringen i Nigeria om at anholde Charles Taylor, fordi der var mistanke om, at han ville flygte. Mulig kidnapning Taylor har levet i eksil i Nigeria siden 2003 og han betragtes som hovedmanden bag de sammenknyttede borgerkrige i Liberia og Sierra Leone, hvor han beskyldes for at have støttet brutale oprørere mod betaling med diamanter. For få dage siden oplyste Nigeria, at Liberia var velkommen til at komme og hente Charles Taylor. I en udtalelse til Reuters oplyser Nigeria, at det nu skal efterforskes om Taylor er blevet kidnappet eller selv har taget flugten. »Alle sikkerhedsfolk, der stod for at tage sig af mr. Taylor er blevet anholdt«, siger en talsmand for Nigerias præsident Olusegun Obasanjo til BBC. FN-soldater i landet Borgerkrigen i Sierra Leone i 1991-2002 kostede omkring 50.000 mennesker livet og krigen i Liberia har gennem 14 år kostet 250.000 liberiere livet i kampene. Der er fortsat 15.000 fredsbevarende FN-soldater udstationeret i landet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.