Kvinder og brudepar får taget nøgenbilleder i dyre domme

Det kan koste flere månedslønninger at blive fotograferet i et professionelt studie, men det er blevet en dille blandt unge kvinder i Kina. Mange vil gerne have deres krop foreviget, mens de stadig er unge og smukke. - Fotos: www.tangjiali.com
Det kan koste flere månedslønninger at blive fotograferet i et professionelt studie, men det er blevet en dille blandt unge kvinder i Kina. Mange vil gerne have deres krop foreviget, mens de stadig er unge og smukke. - Fotos: www.tangjiali.com
Lyt til artiklen

»Jeg vil have taget nøgenbilleder, fordi jeg vil forevige, hvordan jeg ser ud nu. Inden huden får rynker«. Det er 24-årige Eva Lees begrundelse for, at hun som flere og flere andre kinesiske kvinder kontakter en fotograf for at få lavet et privat fotoalbum med sexede billeder af sig selv. Men først skal hun lige tabe sig tre kilo. »Jeg vil se perfekt ud på billederne. Min kæreste skal helst også med på dem«. Fik ide fra vovede fotos Eva Lee arbejder for et multinationalt filmstudie i storbyen Beijing. Hendes holdninger repræsenterer naturligvis kun et lille mindretal blandt unge kinesiske kvinder, men de er et tegn på den seksuelle revolution, der finder sted i landet. Da Eva var barn, var åbne lesbiske forhold og nøgenbilleder utænkelige i Kina. Kvinderne brugte ikke engang makeup. Under sit sidste år på universitetet så hun vovede billeder, som veninderne havde fået taget i et fotostudie. Der fik hun ideen til selv at få lavet en fotoserie. »Billederne skal være helt private. Kun min kæreste og vores nærmeste venner vil få dem at se. Mine forældre ville blive meget vrede, hvis de vidste det«, siger Eva Lee. Styrker selvværdet Ekspedienten hos Chuech Photo fortæller, at kunderne kommer til dem for at styrke deres selvværd. Fotostudiet ligger på fjerde sal ved lingeriafdelingen i stormagasinet Parkson i centrum af Shanghai. Lige nu tilbyder de en pakke med et indbundet fotoalbum og en forstørrelse til at hænge på væggen for 1.600 kroner. Fotografierne og belysningen er af professionel kvalitet. »Her kommer ikke kun kvinder. Hver uge kommer der også nogle mænd«, fortæller ekspedienten. Også nøgne bryllupsbilleder Chuech Photo tilbyder endda nøgne bryllupsbilleder, som der dog ikke er så stor efterspørgsel efter. En del kvinder, der arbejder i stormagasinet, har taget deres døtre med til Chuech. De vil gerne foreviges, mens de er unge og smukke. Da jeg flyttede til Shanghai i 2002, bestod de mest udfordrende fotografier af kække piger med paraplyer og hyrdindekjoler. Gerne med en hvid puddel i favnen. I dag er det nuttede erstattet af sexbomber, som tester elastikken i g-strengstrusser med lokkende bøjede fingre, trutmund og æggende blikke. Selv Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, har daglige pinupbilleder på sin hjemmeside. Filmstjerner smider tøjet Ekspedienten hos Chuech Photo bladrer i sin modelbog. »Kina udvikler sig hurtigt, og folk bliver mere og mere åbne«, siger hun. De private nøgenbilleder går hånd i hånd med, at filmstjernerne er begyndt at smide tøjet. Tang Jiali er en danser og skuespiller, som blev berømt fra den ene dag til den anden. Hun er den første seriøse kinesiske 'stjerne', som har udgivet en bog med nøgenbilleder. Bogen blev lanceret som en bog med kunst, men den fik hurtigt ry for at være pornografi. Tang Jiali hævder selv, at billederne har været en katastrofe for hende. »Folk siger, at jeg er en dårlig kvinde uden skam, og at jeg bare gjorde det for pengenes skyld«, siger Tang Jiali i et interview med bladet City Weekend. Oversættelse: Mette Skodborg

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her