Amerikanske og europæiske kontorer angrebet i Gaza

De palæstinensiske medlemmer af PFLP har angrebet flere bygninger med tilknytning til EU og USA i Gaza. - Foto: AP
De palæstinensiske medlemmer af PFLP har angrebet flere bygninger med tilknytning til EU og USA i Gaza. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Militante palæstinensere har stormet amerikanske og europæiske interesser i Gaza. Det drejer sig om EU´s kontor og en bygning, der tilhører en amerikansk uddannelsesinstitution. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det medlemmer af organisationen PFLP 'Popular Front for the Liberation of Palestine' - en yderligtgående fraktion af PLO, der er trængt ind i bygningen. På samme tid advarer en palæstinensisk militær talsmand ifølge Reuters amerikanske og britiske statsborgere om inden for to timer at forlade palæstinensiske områder. »I modsat tilfælde kan de risikere at blive bortført eller stå over for andre konsekvenser«, siger Abu Qusai, der er talsmand for al-Aqsa Martyrernes Brigade. Aktionerne kommer efter israelsk militær har angrebet et fængsel i Jeriko på Vestbredden, hvor lederen af PFLP sidder bag lås og slå. Vil have fanger til at overgive sig Den israelske belejring kom efter britiske og amerikanske sikkerhedsstyrker havde forladt fængslet og overladt kontrollen til de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Det israelske militær opfordrer seks af fangerne i fængslet til at overgive sig. Det drejer sig blandt andet om Ahmed Saadat, der er dømt for drabet på den israelske turistminister i 2001. »De bliver nødt til at komme ind og tage os levende eller døde. Vi vil ikke overgive os«, siger Ahmed Saadat over telefon til al-Jazeera.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her