Milosevic' familie uenige om begravelsen

Lyt til artiklen

Milosevic-familien er stærkt uenige om, hvor den afdøde Slobodan Milosevic skal stedes til hvile. Dagen efter eks-præsidentens død diskuterer familiens medlemmer spørgsmålet i verdenspressen. Ind til nu har der været tre vidt forskellige steder inde i billedet. For eksempel mener både Milosevic' enke, Mirjana Markovic, og sønnen Marko, at begravelsen skal finde sted i Moskva. Enke peger på Moskva Både enken og sønnen har bopæl i Ruslands hovedstad og har ikke mulighed for at vende tilbage til Serbien for at deltage i begravelsen. De ville ganske enkelt blive anholdt, fordi de er anklaget for magtmisbrug, mens Slobodan stadig var ved magten, skriver nyhedsbureauet AP. Andre familiemedlemmer mener modsat, at netop Serbien er det mest oplagte sted for den afdødes sidste hvilested. Serbien er oplagt Tag nu broderen til afdøde. Borislav Milosevic foreslår helt imod enken og sønnens forslag, at begravelsen skal foregå i Serbien. »I hans eget land, fordi han er søn af Serbien«, lyder forklaringen fra Borislav Milosevic. Også Milosevic' datter, Marija, er imod, at faderen bliver sænket i Moskvas jord. Hun mener dog ikke, at Serbien er det mest oplagte sted, men retter istedet pilen mod familie-gravstedet i Lijeva Rijeka, der ligger omtrent 50 kilometer nord for Montenegros hovedstad Podgorica. »Han er ikke russer, der skal begraves i Moskva«, siger hun, der selv bor i Montenegro og også står over for en anholdelse, hvis hun sætter fødderne på serbisk jord. Nægter at møde op i Moskva Men selv om hun kan entre Rusland uden at ryge i arresten, understreger hun, at hun ikke har tænkt sig at møde op, hvis begravelsen ender med at finde sted i Rusland. Noget tyder altså på, at diverse familie-medlemmer helst ser begravelsen foregå i deres nærområde og tæt på deres repektive bopæle. Slobodan Milosevic' parti, Socialistpartiet, kommer også med et indspark i den geografiske diskussion. Dermed lyder forslaget på, at begravelsen skal ske på Beograds kirkegård for 'prominente serbere'. Hvornår der bliver truffet en beslutning om, hvor gravstedet skal være, melder den offentlige diskussion intet om.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her