Briterne trækker en tiendedel af deres soldater hjem fra Irak

Storbritanniens forsvarsminister John Reid meddeler, at 800 af op mod 8.000 britiske soldater i Irak kommer hjem til maj. Men selv om Reid begrunder tilbagetrækningen med, at de irakiske styrker klarer sig stadig bedre, understreger han, at det ikke er første skridt i den store tilbagetrækning fra det britiske område omkring Basra. Ingen antydning fra Bush Reid antydede først på dagen i dag, at dét skridt kan komme snart, men i en tale lidt senere på dagen var der ingen af den slags antydninger fra USA's præsident George W. Bush. Bush brugte en stor del af en tale om Irak på at rose de irakiske soldaters og betjentes fremskridt. Men der var ingen konkrete signaler om, at den store tilbagetrækning er ved at blive skudt i gang. Lang vej endnu Tværtimod benyttede Bush sin tale til at prøve at give de amerikanske vælgere en grundig forklaring på sammenhængen i hans politik i Irak som »en kamp mellem frihed og tyranni« baseret på hans overbevisning om, at »demokratier erstatter vrede med håb«. Han forberedte også amerikanerne på, at der endnu er lang vej, til målet er nået: »Der sker virkelig fremskridt. Men der er meget mere, der skal gøres. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at volden var på tilbagetog, og at der var klar bane forude. Men sådan er det ikke«. Frygtens våben Et andet hovedtema i Bushs tale var løftet om en mere koncentreret indsats mod de små primitive bomber, der er blevet oprørernes foretrukne våben i Irak. Ifølge Bush er der klare beviser for, at en del af bomberne er helt eller delvist fremstillet i Iran. Indsatsen mod bomberne bliver styret fra et nyt træningscenter i Californien, der på baggrund af indberetninger fra Irak er med til at uddanne de næste soldater, der bliver sendt af sted. »Terroristerne ved, at de ikke kan besejre os militært. Så de har vendt sig mod frygtens våben. Et af de mest brutale våben, de har adgang til, er de hjemmelavede bomber, der kan bringes til sprængning via fjernstyring«, sagde Bush. Flertal imod Bushs tale var den første af tre i denne uge, hvor præsident Bush forsøger at forsikre amerikanske vælgere om, at den amerikanskledede koalition ikke er ved at miste taget i Irak. Ifølge en Gallupmåling lavet for CNN og USA Today mener 55 procent af de amerikanske vælgere, at Irakkrigen var en fejl. Mindst 2.306 amerikanske soldater er dræbt. Det britiske tabstal er 103, og andre lande i koalitionen har mistet tilsammen 102 mand - deriblandt to danske. Ingen konsekvenser Forsvarsminister Søren Gade (V) oplyser, at den britiske beslutning ikke vil få konsekvenser for de 500 danske soldater: »Det får ingen betydning for de danske soldaters arbejde eller deres sikkerhed«. Gade peger på, at den britiske troppereduktion ikke hænger sammen med overdragelse til de irakiske sikkerhedsstyrker. Det sydlige Irak er et af de mere stabile områder i landet. Men i de seneste uger har der været et stigende antal angreb på de danske og britiske soldater. Senest blev danske soldater natten til mandag angrebet to gange med panserværnsraketter. Søren Gade, hvordan kan du i den situation være sikker på, at den britiske troppereduktion ikke går ud over danskernes sikkerhed?

»Fordi det er ikke britiske kampsoldater, der skal hjem. Det er ingeniørtropper og nogle af dem, der har arbejdet med træning af den irakiske hær. Så det vil ikke mindske sikkerheden«.