Det er et sørgeligt syn, der møder enhver, som bevæger sig ned på kajen i fiskebådehavnen i den vestfranske kystby La Rochelle. Her står den verdensberømte havforsker Jacques-Yves Cousteaus navnkundige skib 'Calypso' i et lille hjørne og rådner op. Skibet bag utallige ekspeditioner Fuldstændig overladt til sig selv, ædt op af rust og tæring. Ifølge den gamle besætning ikke en skæbne, der er det skib værdig, som siden 1951 var kontor og sekundær bopæl for klodens mest respekterede undervandseventyrer og hans hengivne hold af dykkere og sømænd, mens de krydsede verdenshavene en snes gange og frembragte et utal af unikke undervandsfilm, som bragte denne forunderlige og ukendte verden tættere på tv-seerne i en række fænomenale dokumentarfilm, der den dag i dag ikke er overgået. »Skibet har brug for, at vi tager os af hende. Hun har fortjent en mere ærefuld tilværelse«, lød det således for nylig fra Albert Falco på 78, der har tilbragt de 37 af dem om bord på 'Calypso' som Jacques Cousteaus højre hånd. »Vi kunne stå dernede i morgen med vores værktøjskasser«, sagde han for nylig til Le Monde. Splid mellem arvtagere Men indtil videre er der ikke så meget andet at gøre end at vente. For det velkendte skib er centrum for en bitter, indædt og langvarig splid mellem Cousteaus arvtagere om, hvem der har retten til at udnytte skibet og drage fordel af dets nærmest mytiske aura. På den ene side står hans anden kone, Francine, som overtog Cousteaus firma Équipe Cousteau, efter at den renommerede havforsker i 1997 sluttede sig til 'den tavse verden'. Hendes plan er ifølge firmaets advokat at restaurere skibet og sende det til Bahamas, hvor den gamle minestryger, som Cousteau overtog fra den britiske flåde i midten af forrige århundrede, skal omdannes til marinemuseum og uddannelsescenter. Aftalen er allerede indgået med det amerikanske krydstogtsfirma Carnival Corporation om at restaurere skibet for omkring 1,3 mio. dollar (8,5 mio. kr.). Sønnen er uenig Den plan strider aldeles mod commandant Cousteaus egne ønsker, lyder det fra hans ældste søn fra første ægteskab, Jean-Michel, der står i spidsen for dykkerorganisationen Les Campagnes Océanographiques Françaises, COF, som repræsenterer medlemmerne af hans gamle besætning, heriblandt Albert Falco. De anklager Francine Cousteau for at være langt mere interesseret i kiste- end havbunden og at være flintrende ligeglad med Jacques Cousteaus økologiske ambitioner. Samtidig ser Jean-Michel Cousteau det nærmest som en forbrydelse at lade et »stykke historisk fransk kulturarv« forsvinde ud af landet, som han for nylig sagde til fransk presse. Han og resten af den gamle besætning ønsker i stedet at lade 'Calypso' fungere som videnskabeligt forskningscenter i Middelhavet, hvor Cousteau indledte sine eventyr på skibet. Personlig jaolusi Der stikker imidlertid langt dybere personlige jalousier under den opkørte strid om ejerskabet til 'Calypso'. Jean-Michel Cousteau har nemlig tilsyneladende aldrig tilgivet sin fader, at han i juni 1991 - kun seks måneder efter moderens død - giftede sig med Francine Triplet - en stewardesse, som kaptajnen havde mødt adskillige år forinden, og som han havde haft en længerevarende affære og fået to børn med. At brylluppet faldt på årsdagen for Cousteaus anden søn Philippes død, var mere, end Jean-Michel kunne kapere. De færreste på dykkerholdet respekterede i forvejen den emsige stewardesse, som allerede i 1980'erne var begyndt at æde sig ind på de professionelle manuskriptforfatteres arbejde i Cousteaus ellers temmelig seriøse film - til trods for at hun ingen som helst uddannelse eller erfaring i den retning havde og heller aldrig havde været med på nogle af ekspeditionerne. Giftede sig til royalitites Heller ikke Cousteau selv havde tydeligvis alt for høje tanker om sin daværende elskerindes evner, idet han ifølge bladet Le Point yndede at berolige besætningen med følgende ord: »Bare rolig: Francine er i færd med at tage nogle kurser, så hun ved snart, hvad et ord er«. Ved at gifte sig med Cousteau fik Francine imidlertid adgang til hele den gamle frømands undervandsimperium. Royalties på hans mange unikke opfindelser, patenter og filmrettigheder. Ligesom hun også fik adgang til at administrere Fondation Cousteaus og The Cousteau Societys millioner af dollar. Og dét har Jean-Michel og Cousteaus besætning haft vanskeligt ved at acceptere. Første runde Der blev sat et foreløbigt punktum i sagen i november i fjor, da retten i Paris dømte til fordel for Francine og Équipe Cousteau og tilkendte dem ejerskabet til 'Calypso'. Jean-Michel og COF ankede dog straks sagen, idet de er i besiddelse af et registreringsdokument fra 1974, som viser, at båden tilhører dem, og sagen er i disse dage for appelretten i Paris. Hvad ville den verdensberømte dykker selv sige til sagen i dag? Det har journalister fra radiostationen France Inter forsøgt at svare på ved at dykke ned i arkiverne. En båndstump fra 1980'erne efterlader ingen tvivl: »Jeg vil ikke prostituere dette legendariske skib ved at lade folk komme og spise frokost om bord (...) jeg foretrækker at sænke 'Calypso' frem for at gøre den til et museum«, siger den gamle kaptajn. En skæbne, der synes overmåde sandsynlig, hvis tovtrækkeriet varer ved. For ifølge bystyret i La Rochelle »kan båden ikke længere repareres. Hun skal bygges helt op igen fra bunden«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























