Tyske efterretningsagenter i Bagdad fik i 2003 fat på Saddam Husseins forsvarsplaner for landets hovedstad, og en måned før den amerikanske invasion gav Tyskland planerne til den amerikanske hærledelse. Det skriver avisen New York Times i dag. Detajer om Iraks forsvar Ved at give forsvarsplanerne til amerikanerne har den tyske efterretningstjeneste hjulpet USA i større omfang, end den tyske forbundsregering hidtil har indrømmet. Planerne indeholdt blandt andet detaljer om, hvor og hvordan Saddam ville indsætte sine mest loyale tropper. Kritik af tysk rolle Tysklands rolle i invasionen er beskrevet i en rapport om Iraks militærstrategi, som blev udarbejdet i 2005 af USA's fælles troppekommando. Avisens oplysninger sætter nye spørgsmålstegn ved den tyske forbundsregerings forklaringer om landets rolle i Irakkrigen. Sidste uge fremlagde regeringen en undersøgelsesrapport om to tyske agenters omstridte tilstedeværelse i Bagdad under Irakkrigen. Fremlagt bag lukkede døre Bag lukkede, aflytningssikrede døre er rapporten fremlagt for det parlamentariske kontroludvalg, som fører tilsyn med efterretningstjenesterne. Dets ni medlemmer har tavshedspligt, men efter fremlægningen af rapporten er beskyldninger om, at agenterne hjalp USA med at udpege bombemål, blevet manet i jorden. Den tyske regerings talsmand, Ulrich Wilhelm, nægter at kommentere avisens oplysninger om forsvarsplanerne for Bagdad.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee