Russiske spionanklager mod briterne

Briterne vågnede mandag op til nyheden om, at den statslige sikkerhedstjeneste i Rusland, FSB, har 'afsløret' en britisk spionring i Moskva. Tv-optagelser af personer, der kommunikerer via en computer skjult i en 'falsk sten' i Moskva, dokumenterer ifølge sikkerhedstjenesten, at britiske diplomater er indblandet. En russisk person, der skal have samarbejdet med briterne, meldes anholdt. Ikke dementeret Det interessante er, at det britiske udenrigsministerium ikke har dementeret beskyldningerne fuldstændigt. I et program, der blev sendt på russisk stats-tv, blev oplysninger om britiske bidrag til russiske ngo-organisationer kædet sammen med optagelser af personer, der bevægede sig omkring den 'falske sten' og i et enkelt tilfælde bar den væk. Inde i stenen er der angiveligt en sender, der kan downloade meddelelser og sende dem videre til en forbipasserendes håndholdte minicomputer. Det britiske udenrigsministerium har erklæret følgende: »Vi er bekymrede og overraskede over disse beskyldninger. Vi afviser enhver beskyldning om ukorrekt opførsel i vores kontakter til russiske ngo'er«. Udenrigsministeriets erklæring afviser altså ikke, at der har fundet spionage sted, kun at der ikke er uregelmæssigheder i samarbejdet med ngo'er. Ingen kommentarer fra Blair En russisk menneskeretsorganisation, Helsinki-Gruppen, har modtaget 40.000 pund (ca. 500.000 kr.) af briterne. Premierminister Tony Blair sagde på sit månedlige pressemøde, at han »aldrig kommenterer sikkerhedsspørgsmål«. Heller ikke noget klart dementi. Flere britiske eksperter interviewet til BBC afviser ikke, at der spioneres mod Rusland på fuld kraft, men var mest optaget af de teknologiske fremskridt, der er sket siden 007 havde sin storhedstid. »Sagen afdækker et fascinerende indblik i den nye troldomsteknologi nu om dage«, sagde én, medens en anden spurgte: »Hvorfor - og hvorfor lige nu?«. Putins kampagne En forklaring kan være, at det irriterer den russiske ledelse, at ngo'ere samarbejder med vestlige regeringer. Præsident Vladimir Putin, der har en fortid som leder af den sovjetiske spiontjeneste, KGB, har for nylig gennemført en lovgivning, der strammer bestemmelserne for ngo'ernes bidrag udefra. Han er - siger eksperterne - bekymret for, at ngo'erne medvidende eller uvidende spændes for vestlig spionage. Vestens interesser Vesten, specielt USA og EU, har en interesse i at følge, hvad russerne har gang i såvel udenrigspolitisk som handelsmæssigt. Den seneste uenighed mellem Rusland og USA, Storbritannien og Frankrig om FN-sanktioner mod Iran på grund af iranernes ukontrollerede atomanlæg (som russerne i vidt omfang har leveret) er blot et aspekt. Russisk ekspansionisme er et trusselsbillede, der interesserer Vesten. »Russerne er overbevist om, at Vesten blander sig i deres interne affærer og deres politik over for de tidligere sovjetrepublikker, og at det sker via ngo'erne«, siger professor Margot Light fra London School of Economics. »I lyset af Orange-revolutionen i Ukraine vil russerne sikre sig, at noget lignende ikke finder sted i Hviderusland og Usbekistan«. Fire diplomater udpeget Men ellers er de britiske kommentarer tilbagelænede. Man husker sig selv på, at det var britiske spioner, der aflyttede generalsekretær Kofi Annans kontor i FN-bygningen forud for Irakkrigen. Dengang sagde udenrigsminister, Robin Cook: »Jeg er overrasket«. I Moskva er fire britiske diplomater blevet udpeget som spioner, og deres forbliven i Rusland er nu usikker. Den afhoppede tidligere KGB-spion, Oleg Gordijevski, afviste mandag i britisk tv, at der var kød på tv-afsløringen. »Alle diplomater i Moskva overvåges af Putin og hans folk, der alle er tidligere officerer i KGB«, sagde han.